NASDAQ Copenhagen A/S
Børsmeddelelse nr. 2023/11
Aalborg, 2. juni 2023
Aalborg Boldspilklub A/S har i perioden 15. maj til 31. maj 2023 gennemført en emission med fortegningsret for de eksisterende aktionærer i forholdet 1:1, således at én eksisterende aktie gav ret til tegning af én ny aktie.
Ved tegningsperiodens udløb 31. maj 2023 er der tegnet i alt 702.954 stk. nye aktier ved udnyttelse af tegningsretter. Dette svarer til, at 72,8 procent af de udbudte aktier er blevet tegnet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter.
Herudover har AaB A/S modtaget tegningsønsker om tegning af yderligere 1.001 stk. nye aktier, der er blevet fuldt tildelt.
I alt er der tegnet 703.955 stk. nye aktier, svarende til et bruttoprovenu på 31,2 mio. kr. og et forventet nettoprovenu på 29,9 mio. kr.
AaB A/S’ nominelle aktiekapital udgør efter emissionen 16.705.700 kr. fordelt på 1.670.570 stk. aktier a nom. 10 kr.
De nye aktier har samme rettigheder som de eksisterende aktier. De nye aktier forventes optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX i den permanente ISIN-kode for de eksisterende aktier (DKOO60868966) 9. juni 2023.
Venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
Niels David Nielsen
Bestyrelsesformand
For yderligere oplysninger:
Niels David Nielsen 2871 5032