AaB i forhandlinger om salg af Theo Sander


NASDAQ Copenhagen A/S

Børsmeddelelse nr. 2023/20

Aalborg, 17. juli 2023


Aalborg Boldspilklub A/S har modtaget et konkret bud på U/19-landsholdsmålmand Theo Sander og har indledt realitetsforhandlinger med en klub om en mulig transfer. Der er ikke sikkerhed for, at en aftale vil blive indgået.

Theo Sander kom som 12-årig til AaB fra partnerklubben Gug Boldklub og har også i en endnu yngre alder spillet for partnerklubberne Støvring I.F. og I.F. Frem Skørping.

18-årige Theo Sander er foreløbig noteret for 15 officielle kampe for AaB.

Et eventuelt salg af Theo Sander forventes ikke at påvirke forventningerne til årets resultat, som er i niveauet minus 35-45 mio. kr.

I forventninger til 2023 er inkluderet en placering i toppen af landets næstbedste fodboldrække NordicBet Ligaen.

Det er AaB’s klare ambition hurtigst muligt at vende tilbage til 3F Superligaen.

AaB A/S har for nuværende ikke yderligere kommentarer. En ny meddelelse vil tilgå Fondsbørsen, hvis der opnås en aftale.

Venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
Jesper Dalum
Midlertidig administrerende direktør