NASDAQ Copenhagen A/S
Børsmeddelelse nr. 2023/25
Aalborg, 3. september 2023
Aalborg Boldspilklub A/S har opnået enighed med en udenlandsk klub om et salg af spilleren Allan Sousa.
Allan Sousa kom til AaB i sommeren 2022 på en fri transfer fra Vejle Boldklub og er noteret for 40 officielle kampe og 14 scoringer for AaB.
26-årige Allan Sousa har kontrakt med AaB indtil 30. juni 2026.
I forbindelse med at AaB i fondsbørsmeddelelse 2023/24 oplyste, at realitetsforhandlinger om et salg af Allan Sousa var indledt, meddelte AaB, at et eventuelt salg af Allan Sousa forventedes at påvirke forventningerne for 2023 fra et resultat i niveauet minus 35-45 mio. kr. til et resultat i niveauet minus 25-35 mio. kr. Dette fastholdes.
I forventningerne til årets resultat er inkluderet yderligere investering i spillertruppen og en placering i toppen af landets næstbedste fodboldrække NordicBet Ligaen.
Det er AaB’s ambition hurtigst muligt at vende tilbage til 3F Superligaen.
AaB A/S har for nuværende ikke yderligere kommentarer.
Venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
Jesper Dalum
Midlertidig administrerende direktør