DELÅRSRAPPORT 3. KVT. 2023: FORVENTNING FORBEDRET AF SOLIDT KVARTAL


SELSKABSMEDDELELSE NR. 37/2023


  • Bedre end forventet EBITDA for 3. kvartal på DKK 1,6 mia.
  • Stærk højsæson for passagerer
  • Fragtresultat som forventet lavere end sidste år
  • Cash flow yderligere forbedret
  • EBITDA-forventning styrket til DKK 4,9-5,2 mia. (DKK 4,8-5,2 mia.)


3. KVT. 2023

  • EBITDA på niveau med 2022
  • Justeret frit cash flow DKK 503 mio.
  • Finansiel gearing stabil på 2,9x
  • CO2-emissionsintensitet for færger reduceret 4%


FORVENTNING 2023

  • EBITDA styrket til DKK 4,9-5,2 mia.
  • Omsætning på niveau med 2022
  • Investeringer ændret til DKK 0,1 mia.


“Vi har forbedret vores resultatforventning efter et solidt kvartal, ikke mindst et rigtig godt passagerresultat. Fragtmarkederne er for tiden udfordrende, og vi tilpasser løbende vores færge- og vejkapacitet for at optimere udnyttelsen,” siger Torben Carlsen, CEO.


NØGLETAL       
        
 20232022 2022-232021-22 2022
DKK mio.3. kvt.3. kvt.% LTM*LTM* % Hele året
        
Omsætning7.1907.324-227.01425.914426.873
EBITDA1.5921.59105.0924.73284.974
EBITA9271.002-72.5832.45952.603
EBIT888968-82.4202.32942.468
Resultat før skat693853-191.8602.021-82.139


Omsætningen i 3. kvartal på DKK 7,2 mia. var 1,8% lavere end sidste år, men steg 6,7% justeret for færgebunkertillæg. Den justerede vækst var drevet af højere færgeomsætning og omsætning fra logistikvirksomhedskøb.

EBITDA for 3. kvartal på DKK 1.592 mio. var på niveau med 3. kvartal 2022. Fragtfærge-EBITDA’et på DKK 535 mio. var 26% lavere end sidste år på grund af usædvanlig høje olieprisspænd i 3. kvartal 2022. Det underliggende fragtfærgeresultat var på niveau med 2022. Passager-EBITDA’et for 3. kvartal steg 29% til DKK 758 mio. efter bedre resultater på tværs af rutenetværket. Logistics Divisions EBITDA steg 8% til DKK 319 mio. drevet af akkvisitioner, mens det underliggende resultat var lavere end sidste år som følge af et reduceret aktivitetsniveau og engangsomkostninger.

Omsætningen steg 1% til DKK 20,5 mia. for 1.-3. kvt. i forhold til samme periode sidste år, og EBITDA steg 3% til DKK 4.004 mio. for 1.-3. kvt. EBITDA var DKK 5.092 mio. for de sidste tolv måneder (LTM).

Det justerede frie cash flow for 3. kvartal var DKK 503 mio. og DKK 1,69 mia. for LTM. Nettorentebærende gæld (NIBD) blev reduceret med 1% fra 2. kvartal 2023 på baggrund af det positive cash flow.

Forventning 2023
EBITDA-forventningen er forbedret til DKK 4,9-5,2 mia. (tidligere DKK 4,8-5,2 mia.) som følge af et højere resultat for 3. kvartal end forventet. Investeringsforventningerne, eksklusive virksomhedskøb, er reduceret til DKK 0,1 mia. (tidligere DKK 1,6 mia.) efter salg og leaseback af tre færger meddelt i oktober 2023.

Forventningerne er uddybet på side 10 i den engelske udgave af rapporten.


Se delårsrapporten for 3. kvt 2023 her:

https://www.dfds.com/en/about/investors/reports-and-presentations/q3-report-2023


15. november 2023. Telekonference i dag kl. 10.00 CET

Registrer før mødet via dette link. Adgangskode sendes efter registrering. Følg live-streaming af mødet via dette link.


Tilmelding til Capital Markets Day 13. december her.


Kontakt
Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01
Karina Deacon, CFO +45 33 42 33 42
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59
Christina Bruun Madsen, Media +45 51 71 42 88


Om DFDS
Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 27 mia. og 13.000 heltidsansatte.

Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane, og tilbyder desuden komplementære og relaterede logistikløsninger.

Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger – på korte ruter og på ruter med overnatning.

DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.


This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act

 

Vedhæftede filer



Anhänge

DFDS_DK_NR_37_15_11_2023_3_KVT_RAPPORT DFDS_NO_37_15_11_2023_Q3_FINANCIAL_REPORT