SIG IVÆRKSÆTTER TILBAGEKØB AF EGNE AKTIER


Selskabet meddelte i selskabsmeddelelse (1/2024), at man forventer at levere et resultat efter skat for 2023 i niveauet DKK 11 mio. og selskabets egenkapital ultimo 2023 var i niveauet DKK 188 mio. svarende til en indre værdi pr. aktie på 3.85 (Udvandet indre værdi pr aktie på 3.85).

Bestyrelsen har i forlængelse af offentliggørelsen af disse meddelelser, besluttet at iværksætte et aktietilbagekøb for perioden 9. januar – fredag d. 9. februar 2024 for maksimalt DKK 5 mio.

SIG ejer pr. dags dato 4.854.063 egne aktier svarende til 9,06 % af selskabets aktiekapital. Det samlede antal aktier i virksomheden er i alt 53.566.497 aktier, inklusive egne aktier.

Grundlag for aktietilbagekøbet:
På selskabets ordinære generalforsamling den 23. april 2019 blev selskabet bemyndiget til at købe egne aktier. Bemyndigelsen har følgende ordlyd:

"På generalforsamlingen den 23. april 2019 blev selskabet bemyndiget til at købe egne aktier gældende for en periode på 5 år at regne fra datoen for generalforsamlingsgodkendelsen. Der blev givet bemyndigelse til at erhverve egne aktier op til det punkt, hvor den nominelle værdi af selskabets samlede beholdning af egne aktier udgør 25% af selskabets nominelle aktiekapital. Selskabet må ikke erhverve egne aktier til under kurs pari, og selskabet må højst betale en pris, der svarer til den senest noterede handelskurs på Nasdaq Copenhagen forud for handlens indgåelse tillagt 10%"

Med iværksættelsen af aktietilbagekøbet vil bestyrelsen benytte bemyndigelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier. De tilbagekøbte aktier kan anvendes til afdækning af selskabets warrantprogram af 1. maj 2023 (Jf. selskabsmeddelelse 13/2023), annulleres eller sælges til 3 part.

Beslutning herom vil bestyrelsen efterfølgende vurdere ift. hvad som skaber højst mulig værdi for aktionærerne på det givne tidspunkt.

Beskrivelse af aktietilbagekøbet:
Aktietilbagekøbet løber i perioden fra tirsdag d. 9. januar 2024 kl. 09.00 til og med fredag d. 9. februar 2024 klokken 17:00 (dansk tid).

Selskabet vil meddele om ugens samlede resultat af aktietilbagekøb med offentliggørelse af alle handler de efterfølgende fredage (19 Januar, 26 Januar 2 februar og 9 februar 2024) efter markedsluk indeholdende, restbeløb i rammen samt hvor stort et ejerskab man besidder af selskabets aktiekapital.  

Selskabet kan ligeledes vælge at stoppe aktietilbagekøbsprogrammet når som helst, enten fordi den maksimale ramme er forbrugt eller hvis der indtræffer væsentlige kurspåvirkende hændelser inden periodens udløb d. 9 februar 2024.

SIG har valgt ikke at anvende Safe Harbour reglerne i forbindelse med aktietilbagekøbsprogrammet. SIG har i stedet valgt at købe aktier direkte i markedet, men struktureret på en måde, så Safe Harbour principperne bedst muligt efterleves. SIG vil i aktietilbagekøbet fravige den traditionelle Safe Habour regel om maksimalt at erhverve 25% af dagsomsætningen henset til aktiens lave likviditet.

Kontakt:
Evt. spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til CEO Michael Hove på 28126609 eller mail
mh@sca-inv-group.dk

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Vedhæftet fil



Anhänge

Selskabsmeddelelse 2_24_SIG_Aktietilbagekøb Jan_Feb 2024