Forløb af ordinær generalforsamling i SP Group A/S den 25. April 2024


SP Group A/S har i dag, den 25. april 2024 afholdt ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen fandt sted i henhold til den annoncerede dagsorden.

Bestyrelsen udpegede Advokat Henrik Ottosen til dirigent.

Herefter aflagde Formanden, Hans W. Schur, beretning. Administrerende direktør Frank Gad fremlagde selskabets årsrapport. Årsrapporten blev godkendt.

Der udbetales et udbytte på DKK 3,00 pr. aktie.

Forslag om vederlag til bestyrelsen for det igangværende regnskabsår blev godkendt.

Den fremlagte vederlagsrapport blev godkendt.

Den fremlagte vederlagspolitik blev godkendt.

De fremlagte vedtægtsændringer om bemyndigelse til bestyrelsen blev godkendt.

Bestyrelsen trak det fremlagte forslag under dagsordenens pkt. 5.c. (Vedtægternes punkt 5.1 vedrørende bemyndigelse til forhøjelse af selskabskapitalen med fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer) tilbage.

Bestyrelsen stillede følgende ændringsforslag til dagsordenspunkt 5.c. (Vedtægternes punkt 5.2 vedrørende bestyrelsens bemyndigelse af selskabskapitalen uden fortegningsret for selskabets aktionærer):

”Bestyrelsen er bemyndiget til ad en eller flere gange at forhøje selskabskapitalen ved udstedelse af nye aktier uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer med en samlet nominel værdi på op til 9,99 % af den registrerede selskabskapital på tidspunktet for vedtagelse af bemyndigelsen, jf. dog § 5.3.” Bemyndigelsen gælder i perioden frem til og med den 1. april 2029.”

Forslaget blev godkendt.

Bestyrelsesmedlemmerne Hans W. Schur, Erik P. Holm, Hans-Henrik Eriksen, Bente Overgaard og Marie Bakholdt Lund blev alle genvalgt.

PwC, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR nr. 33 77 12 31, blev valgt som revisorer og bæredygtighedsrevisorer.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Hans W. Schur som formand og Erik P. Holm som næstformand.

Vedhæftet fil



Anhänge

Meddelelse nr. 07 - Forløb af generalforsamling 25.04.24