Forløb af ekstraordinær generalforsamling fredag den 26. april 2024



SELSKABSMEDDELELSE


A.P. Møller - Mærsk A/S – Forløb af ekstraordinær generalforsamling fredag den 26. april 2024


Den ekstraordinære generalforsamling i A.P. Møller - Mærsk A/S afholdtes fredag den 26. april 2024 som fuldstændig elektronisk generalforsamling i henhold til nedenstående dagsorden.

Bestyrelsen havde udpeget advokat Niels Kornerup til dirigent.

                                                                                          Dagsorden

  1. Gennemførsel af spaltning.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at gennemføre den i spaltningsplanen af 22. marts 2024 angivne spaltning af A.P. Møller - Mærsk A/S, således at Selskabets bugserings- og marineserviceaktiviteter overføres til et nyt selskab, Svitzer Group A/S (Svitzer Group), der opstår ved spaltningen.

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer til Svitzer Group.

Morten H. Engelstoft, Robert M. Uggla, Christine Brennet Morris og Peter Wikström blev valgt som medlemmer af bestyrelsen in Svitzer Group indtil den første ordinære generalforsamling i Svitzer Group i 2025.

  1. Godkendelse af honorar til bestyrelsen i Svitzer Group.

Generalforsamlingen godkendte honoraret til bestyrelsen i Svitzer Group.

  1. Skadesløsholdelse af bestyrelsen og direktionen i Svitzer Group.

Generalforsamlingen vedtog skadesløsholdelsesordningen for nuværende og tidligere medlemmer af bestyrelsen og direktionen i Svitzer Group.

  1. Godkendelse af vederlagspolitik for Svitzer Group.

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om at godkende vederlagspolitikken for Svitzer Group.

  1. Valg af revisor for Svitzer Group.

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev valgt som revisor for Svitzer Group. Valget gjaldt både lovmæssig finansiel og bæredygtighedsrapportering.

  1. Godkendelse af bemyndigelse til at erhverve egne aktier i Svitzer Group.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at bemyndige bestyrelsen i Svitzer Group til i tiden indtil den 30. april 2026 at lade Svitzer Group erhverve egne aktier op til 10 % af selskabets aktiekapital, forudsat at selskabets samlede beholdning af egne aktier ikke overstiger 10 % af aktiekapitalen, og til en pris der ikke afviger mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet noterede kurs på Nasdaq Copenhagen A/S.

_____________

Generalforsamlingen hævedes.

Kontaktperson: Head of Board Secretariat, Anne Pindborg, tlf. nr. 33 63 36 61


Vedhæftet fil



Anhänge

OMX forløb dk