Bestyrelsen i Jyske Bank A/S (Jyske Bank) har besluttet at udnytte bemyndigelsen til at erhverve egne aktier givet på generalforsamlingen den 21. marts 2024. Aktietilbagekøbsprogrammet omfatter aktier for en maksimal værdi af 1,5 mia. kr.
Programmet løber i perioden fra og med den 3. juni 2024 til senest den 31. januar 2025 efter bestemmelserne i EU’s markedsmisbrugsforordning, EU forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014.
Betingelser for aktietilbagekøbsprogrammet
- Formålet med programmet er en nedsættelse af aktiekapitalen i Jyske Bank.
- Jyske Bank skal antage en finansiel rådgiver, som uafhængigt af og uden indflydelse fra Jyske Bank træffer sine handelsbeslutninger og eksekverer købene inden for de offentliggjorte rammer. Jyske Bank har udpeget Bank of America som finansiel rådgiver og lead manager for programmet.
- Købene må ikke ske til en aktiekurs, der overstiger den højeste af (i) aktiekursen på den senest uafhængige handel og (ii) den højeste foreliggende uafhængige tilbudskurs på Nasdaq Copenhagen på handelstidspunktet.
- Det maksimale antal aktier, der kan købes på én enkelt handelsdag, vil svare til 25% af den gennemsnitlige daglige handelsvolumen i aktierne i løbet af de 20 forudgående dage på Nasdaq Copenhagen.
- Jyske Bank vil ugentligt offentliggøre en separat meddelelse til Nasdaq Copenhagen og annoncere antallet af købte aktier og deres værdi samt vedlægge transaktionsdata i detaljeret form.
Venlig hilsen
Jyske Bank
Kontakt: Birger Krøgh Nielsen, CFO, tlf. +45 89 89 64 44.
Vedhæftet fil