EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S - Foreløbige hovedtal for 2. kvartal 2024


Den 5. juli 2024


Selskabet forventer også i 2. kvartal 2024 at kunne foretage opskrivninger af ejendomsværdierne. De forventes at være i størrelsesordenen DKK 8,5 mio. kr. Processen med at forhøje lejen på erhvervslejemål er fortsat i 2. kvartal 2024, og der er underskrevet flere kontrakter på gunstige lejeniveauer, hvilket danner baggrund for den positive udvikling af ejendomsværdierne. Opskrivningen finder sted i en periode med uændrede afkastkrav.

Ledelsen forventer, at resultatet før kurs- og værdiregulering samt skat (EBVAT) i 2. kvartal 2024 vil være DKK 2,5 mio. kr. og dermed en EBVAT på DKK 5,0 mio. for første halvår. Flere poster vil kunne påvirke den endelige opgørelse herunder valutakursopgørelse, skat mv.

Den Europæiske Centralbank (ECB) valgte at foretage en rentenedsættelse i begyndelsen af juni 2024, hvor renten blev reduceret med 0,25 basispoint. Flere økonomer og finanshuse vurderer, at yderligere to rentenedsættelser fra ECB i løbet af andet halvår 2024 er sandsynlige. Hvis disse rentenedsættelser gennemføres, kan det have en positiv effekt på selskabets EBVAT, idet selskabets lån er variabelt forrentede. Med de nuværende rentesatser forventes EBVAT at ligge i intervallet DKK 11,1 til 12,6 mio. ved udgangen af året.

Med venlig hilsen
EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S

Kontakt vedr. ovenstående kan rettes til:

Ulla Sørensen, kommunikationschef, tlf. 76 25 01 54, us@egnsinvest.dk

Bestyrelsesformand i EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S:
Knud Lomborg – 20 98 50 60

Direktør i EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S:
Thorkild Steen Sørensen – 76 25 01 46

Certified Adviser er: Clearwater International K/S
Jakob Tolstrup Kristensen