Hvidbjerg Bank A/S opjusterer forventningerne til resultatet før skat for 2024


Opjusteringen skyldes fortsat tilgang af nye kunder og dermed positiv udvikling i udlånet, samt en fortsat god kreditkvalitet ved bankens kunder, der gør at nedskrivningerne er mindre end forventet. Endeligt har banken sikret et ekstra positivt afkast på bankens overskudslikviditet.

Banken forventer et overskud for 1. halvår 2024 i niveauet 21 mio. kr.

På denne baggrund opjusterer banken nu forventningerne til resultatet før skat for 2024, fra intervallet 23 – 28 mio. kr., til intervallet 30 – 35 mio. kr. før skat.

På baggrund af en fortsat indsnævring af rentemarginalen og en mindre forrentning af bankens overskudslikviditet, grundet nedsættelsen af styringsrenten, forventer banken en lavere indtjening i 2. halvdel af 2024.

Halvårsrapporten for 2024 offentliggøres som planlagt d. 15/8 2024.


Eventuelle spørgsmål kan rettes til bankdirektør Jens Odgaard på tlf. 9695 5220 eller   jo@hvidbjergbank.dk

Vedhæftet fil



Anhänge

Hvidbjerg Bank opjusterer forventningerne til resultatet før skat for 2024