Ledelsesforhold, resultatforventning og ny strategi


FLS Koncernen har udarbejdet en ny strategiplan, der omfatter hele Koncernen. Strategiplanen, der er godkendt af FLS Industries' bestyrelse, indebærer følgende hoved-aktiviteter:

  • Stærk fokus på Koncernens værdibaserede ledelse skal resultere i forbedret ROCE - mindst på niveau med sammenlignelige virksomheder

  • Koncernens vækst koncentreres om F.L.Smidth-Fuller Engineering (FFE) og Aalborg Portland Holding (APH)

  • Højere grad af fokus på Koncernens kerneforretningsområder; ikke-strategiske virksomheder samles i en særskilt organisation

  • Stordriftfordele skal optimeres ved et tættere samarbejde mellem Koncernens selskaber

    Koncernens fire kernevirksomheder er på baggrund af den ny strategi igang med at udarbejde detaljerede handlingsplaner, der bl.a vil indebære:

  • Indtjeningen i FLS Aerospace og FLS miljø skal forbedres markant

  • FFE reorganiseres, og virksomheden koncentreres om leverancer til cement- og mineral-industrien

  • FLS miljø restruktureres, og aktiviteterne koncentreres om filter- og kedelproduktion og -service

  • FLS Aerospace - turn around fortsætter; der forventes overskud fra 4. kvartal 2000

    Resultatforventningerne for indeværende år indebærer:

  • Årets EBIT nedjusteret med 675 mio. og forventes i størrelsesordenen DKK -200 mio.
  • Resultat før skat i størrelsesordenen DKK 1.350 mio.

    Nedjusteringen af resultatforventningerne hidrører navnlig fra:

  • Omkostninger og forventede tab ved disponeringer i relation til den ny strategi på DKK 165 mio.

  • Forøgede omkostninger i forbindelse med den igangværende turn around proces i FLS Aerospace på DKK 200 mio.

  • Indtjeningen på to turnkey projekter i FFE reduceres med DKK 155 mio.

  • Driftstab i FLS miljø på DKK 85 mio. grundet udeblevne ordrer.

  • Goodwill afskrivning m.v. i størrelsesordenen DKK 40 mio. som følge af det forventede køb af Blue Circle's 50 pct.-andel af Aalborg Portland A/S


    Koncernens ledelsesforhold

    Bestyrelsen ha
    r i dag udpeget den ny koncerndirektion, der tiltræder d. 1. august og fremover skal forestå den daglige ledelse af FLS Koncernen. Som ny adm. koncerndirektør, CEO, tiltræder Peter
    Assam, civilingeniør, HD og 48 år. Peter Assam kommer fra en stilling som adm. direktør i Aalborg Portland Holding A/S. Som ny koncernfinans- og økonomidirektør, CFO, tiltræder Birgitte Nielsen, HD og 36 år. Birgitte Nielsen, kommer fra en stilling som koncernøkonomichef, underdirektør i FLS
    Industries A/S.
    Koncerndirektionen vil således bestå af Peter Assam, CEO, Birgitte Nielsen, CFO, og Ole Trolle. Ole Trolle fratræder - som tidligere meddelt - med udgangen af august måned for at gå på pension.
    Med udnævnelsen af den ny koncerndirektion fratræder Jens Due Olsen som koncernfinans- og økonomidirektør med udgangen af juli måned for - som også tidligere meddelt - at tiltræde en stilling uden for Koncernen.
    Bjarne Moltke Hansen, akademiingeniør og 38 år, er udpeget til at efterfølge Peter Assam som adm. direktør i Aalborg Portland Holding A/S. Bjarne Moltke Hansen kommer fra stillingen som adm. direktør i Dansk Eternit Holding A/S.
    Adm. direktør Lars Østergaard, Dansk Eternit A/S, cand.merc. og 35 år, udnævnes til ny adm. direktør i Dansk Eternit Holding A/S.
    Per Toelstang, FLS Industries Corporate Development, statsautoriseret revisor og 33 år, udnævnes til koncernøkonomichef med titel af underdirektør. Endvidere udnævnes koncernfinanschef Lars Hylling Christensen, cand.merc, HD og 32 år, til underdirektør.


    Resultatforventninger for 2000

    På FLS Industries' generalforsamling d. 2. maj udtryktes en forventning til EBIT for 2000 på niveau med 1999, svarende til DKK 475 mio. Baggrunden var navnlig forsinkelser i den budgetterede ordreindgang.

    FFE har i 2. kvartal opnået en tilfredsstillende tilgang af nye ordrer, og oparbejdningen og dermed indtægtsføringen bliver som hidtil forventet.

    FLS Koncernens netop besluttede strategiske tiltag medfører engangsomkostninger til restrukturerin
    ger på DKK 165 mio. og vil reducere resultaterne i FFE og FLS miljø.

    Udover omkostninger til restrukturering har FFE Koncernen hensat DKK 155 mio. til et muligt tab på to amerikanske turnkey projekter solgt primo 1999. Fortsat svigtende ordreindgang i FLS miljø kan medføre en yderligere reduktion af årets resultat med DKK 85 mio., hvorfor der er hensat hertil. Ligeledes har den igangværende turn around proces i FLS Aerospace givet anledning til hensættelser på DKK 200 mio.

    På baggrund af ovenstående reducerer FLS Koncernen forventningerne til EBIT for året til DKK -200 mio. og et resultat før skat i størrelsesordenen DKK 1.350 mio. (som følge af NKT's salg af GIGA).


    Ny strategi

    Koncernen vil koncentrere sine kræfter om kerneområderne inden for ingeniør- og serviceydelser i F.L. Smidth - Fuller Engineering og FLS miljø, fortsat udvikling af byggematerialevirksomhederne i APH samt sikring af lønsom flyvedligeholdelse i FLS Aerospace. Aktiviteter uden for de strategiske områder samles med reference til koncerndirektionen med henblik på optimering og eventuelt frasalg.

    En tættere integration mellem Koncernens virksomheder skal samtidig sikre, at langt flere stordriftsfordele opnås. En række initiativer er sat igang eller under igangsætning, der skal sikre, at ''best practice'' overføres mellem virksomhederne. Blandt initiativerne kan nævnes etablering af en hurtigere og mere effektiv intern regnskabsrapportering, nedbringelse af Koncernens finansielle omkostninger, øgede uddannelsesaktiviteter, samordning af en række overordnede koncernfælles indkøb, m.m. Den fastlagte strategi skal sammen med Koncernens værdibaserede ledelse understøtte, at Koncernen udvikler sig til gavn for alle dens interessenter.


    F.L. Smidth-Fuller Engineering med knap 4.000 medarbejdere organiseres i to globale forretnings-områder - cement- og mineralindustrien. Den nye struktur skal sikre en effektiv udnyttelse af viden og erfaring på tværs af den juridiske struktur. Hertil kommer
    fysisk sammenlægning af en række enheder,
    hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Dette vurderes tilsammen at give årlige besparelser på mindst DKK 100 mio. Engangsomkostningerne til opnåelse af ændret struktur og organisation udgør ca. DKK 100 mio.

    På markedet for cementudstyr har FFE i dag en betydelig position. Således har selskabet installeret mere end 1/3 af verdens produktionskapacitet på 1½ mia. tons per år. Den nye organisation skal intensivere udvidelsen af forretningsgrundlaget mod salg af reservedele, løbende vedligeholdelse og med tiden egentlig drift af kundernes anlæg. Værdien af markedet for FFE's nuværende hovedprodukter er omkring DKK 4,5 mia. Værdien af det bredere definerede marked overstiger DKK 100 mia.

    FFE-Minerals bygger på erfaringerne fra cementindustrien og skal som cementorganisationen styrke sin position via opkøb inden for specialudstyr, service og vedligehold, der sikrer den nødvendige lokale tilstedeværelse tæt på kunderne. FFE koncernen vil således aktivt medvirke til at konsolidere de brancher, koncernen virker i. Markedet har en samlet størrelse på mindst DKK 40 mia., hvor FFE har en stærk position på udvalgte produkter.

    FFE vil styrke sine kompetancer inden for turn-key og civil engineering, da disse områder er afgørende for FFE's succes.

    Enkelte aktiviteter i FFE vil blive udskilt, da de ikke indgår i den fremtidige strategi.

    FFE vil i august fremlægge en udbygget plan for den nye organisation.


    FLS miljøs utilfredsstillende indtjening gennem en årrække nødvendiggør en kraftig rationalisering af virksomheden. Der er igangsat initiativer, der skal reducere FLS miljøs omkostningsniveau med DKK 150 mio. over to år, ligesom produktporteføljen saneres. FLS miljø vil aktivt deltage i branchens konsolidering for at give sine aktiviteter det bedst mulige strategiske udgangspunkt. Omkostningerne i forbindelse med tilpasningen af FLS miljø koncernen forventes at beløbe sig til DKK 65 mio. over de kommende måneder.


    Aalborg