Organisationsændring i NanoCover Scandinavia A/S


Resume
NanoCover Scandinavia A/S har udnævnt Henrik Vester til administrerende
direktør. Samtidig har selskabets økonomidirektør Helle B. Hansen valgt at
fratræde sit job. Hun udtræder af den daglige ledelse, men fortsætter som
bestyrelsesmedlem og vil fremover virke som controller i virksomheden. 

Organisationsændring i NanoCover Scandinavia A/S
Bestyrelsen i NanoCover Scandinavia A/S har enstemmigt valgt at udnævne Henrik
Vester til administrerende direktør. Henrik Vester er rekrutteret internt i
NanoCover Scandinavia A/S, hvor han har været ansat som franchisemanager siden
4. april 2006. I den funktion har Henrik Vester bl.a. haft til opgave at
etablere og udrulle markederne i Sverige og Norge. 

Norge forventes fuldt etableret som marked i løbet af sommeren 2007. Det er et
halvt år tidligere end den oprindelige udrulningsplan, hvilket medfører, at den
landsdækkende markedsføring også kan iværksættes tidligere. NanoCover
Scandinavia A/S forventer, at den tidlige udrulning vil medføre en stigning i
omsætning på det norske marked i 2007 på DKK 3.0 mio. til i alt DKK 7.0 mio. 

Henrik Vester blev konstitueret som direktør den 11. december 2006.

Organisationsændringen medfører, at Helle B. Hansen fratræder sit job som
økonomidirektør og udtræder af selskabets direktion. Helle B. Hansen fortsætter
i selskabets bestyrelse og får fremadrettet til opgave i rollen som
bestyrelsens controller at sikre, at udviklingen af Nanocover Scandinavia A/S
sker som planlagt. 

Karen Margrethe Erichsen, der har været finansbogholder i NanoCover Scandinavia
A/S siden 1. august 2006, er udnævnt til regnskabschef. Selskabets
regnskabsafdeling vil desuden inden for kort tid blive yderligere styrket ved
ansættelse af en finansbogholder. 


Med venlig hilsen

Christian Johansen
Advokat, Bestyrelsesformand
	
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Christian Johansen,
Bestyrelsesformand 
for NanoCover Scandinavia A/S, telefon 33 15 80 00 eller selskabets Godkendte
Rådgiver Eversheds Advokataktieselskab. Klaus Henrik Lindblad, advokat, telefon
33 75 05 80.