Deadline Games A/S ruster sig til vækst


Deadline Games A/S - Fondskode DK0060021962	                      København, den
26. februar 2007                                                                


                       First North Meddelelse nr. 04-2007                       


                    Deadline Games A/S ruster sig til vækst                     


Resumé                                                                          

Deadline Games har fået tilsagn fra investorer om, at disse tegner 460.000 stk. 
aktier til kurs 102,16 betinget af, at selskabet opnår godkendelse til at udvide
aktiekapitalen på den ekstraordinære generalforsamling 27. februar 2007. Den    
planlagte emission vil give Deadline Games et bruttoproveneau på ca. 47 mio. kr.
Med kapitaludvidelsen bliver det muligt for Deadline Games at egenfinansiere en 
større del af udviklingen af nye spil.                                          


RETTET EMISSION PÅ 47 MIO. KR.: 
Som tidligere beskrevet har Deadline Games i en periode arbejdet med at styrke  
selskabets kapitalforhold med henblik på at egenfinansiere en større andel af de
fremtidige spilprojekter.                                                       

Selskabet har, under forudsætning af den ekstraordinære generalforsamlings      
godkendelse (27. februar 2007) af en udvidelse af aktiekapitalen, fuldtegnet en 
rettet emission på ca. 47 mio. kr. ved udstedelse af 460.000 stk. nye aktier til
kurs 102,16. Kursen er baseret på gennemsnitskursen af ”Kurs alle handler” på   
Københavns Fondsbørs forud for emissionen i perioden fra 27. november til 1.    
december 2006.                                                                  

Deadline Games vil snarest offentliggøre prospekt i forbindelse med             
kapitaludvidelsen.                                                              

Emissionen er tegnet af en række danske og udenlandske                          
banker/investeringsselskaber, hvilket Selskabet anser som en tillidserklæring og
en mulighed for gennemføre den fastlagte strategi.                              

Kapitalfremskaffelse og emission varetages af Korral Partners A/S, som er       
selskabets godkendte rådgiver.                                                  

Deadline Games har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling 27. februar     
2007, hvor bestyrelsen har stillet forslag om en vedtægtsændring, der skal give 
bestyrelsen bemyndigelse til at foretage en udvidelse af aktiekapitalen.        

BAGGRUND FOR KAPITALFORHØJELSEN: 
Deadline Games har i de seneste år styrket sin position inden for spilbranchen  
og er godt positioneret til at få andel i den forventede vækst inden for denne  
branche. Med henblik på at styrke sin position yderligere, og dermed skabe      
mulighed for øget vækst og værdiskabelse, blev der i 2006 truffet beslutning om 
at udvide antallet at spilprojekter og samtidig søge at kombinere den           
traditionelle finansierings- og udviklingsform, hvor spilforlagene finansierer  
en stor del af udviklingen mod til gengæld at besidde de immaterielle           
rettigheder til spilkoncepterne, med en model, hvor Deadline Games              
egenfinansierer en større del af udviklingen mod til gengæld at have mulighed   
for at fastholde de immaterielle rettigheder til spillene. Denne model giver    
mulighed for en større indtjening, men medfører samtidig et større kapitalbehov.

Deadline Games vil anvende det forventede provenu fra den rettede emission til  
at videreudvikle de to igangværende spilprojekter ”Escobar” og ”Projekt SF”,    
opbygge en pipeline med yderligere to eller flere spilprojekter samt opgradere  
selskabets egenudviklede Kapow Multi Engine-teknologi som beskrevet nedenfor.

ESCOBAR:   
Deadline Games har indgået aftale med Hollywood-filmproduceren, Donald Kushner, 
vedrørende et joint-venture-projekt, der omfatter parallel udvikling af en film 
og et tilsvarende spil, jf. ”First North Meddelelse nr. 07-2006”. Projektet     
bygger på begivenhederne omkring jagten på den columbianske narkobagmand, Pablo 
Escobar. Selskabet forventer at anvende ca. DKK 15 mio. af det samlede          
kontantprovenu til overtagelse af IP-rettighederne til Escobar-videospillet samt
investeringer i den videre udvikling af spillet.

PROJEKT SF:                                
Deadline Games har gennemført pre-produktion af et spilkoncept baseret på stærke
historiske personligheder. Pre-produktion indebærer afdækning af risici,        
budgettering for resten af perioden frem til lancering af spillet samt          
udarbejdelse af dele af den programkode, hvorpå det resterende arbejde med      
spillet skal baseres. Figurerne i spillet har tidligere optrådt i en            
verdensomspændende salgssucces ved udgivelse af film. Selskabet budgetterer med 
at anvende ca. DKK 15 mio. af det samlede kontantprovenu til den resterende     
udviklingsproces.

PIPELINE_PROJEKTER: 
Deadline Games ønsker at imødekomme den fremtidige efterspørgsel efter videospil
på fokusmarkederne i Europa og USA ved at opbygge en pipeline af spilkoncepter  
til næste generations spilkonsoller, Playstation 3 og Xbox360. Selskabet        
budgetterer med at anvende ca. DKK 4 mio. af det samlede kontantprovenu til     
investering heri.

KAPOW-TEKNOLOGI:                                                               
Deadline Games oplever et behov for løbende videreudvikling af selskabets       
teknologiske base, Kapow Multi Engine. Kapow Multi Engine udgør en              
konkurrencemæssig fordel for selskabet i den globale branche for spiludvikling, 
hvorfor en kontinuerlig investering i tilpasning af teknologien er væsentlig for
udviklingen af projekterne ”Escobar”, ”Projekt SF” og selskabets pipeline. Det  
er målet over en periode at øge antallet af medarbejdere, der arbejder med      
udvikling af Kapow Multi Engine-teknologien til 20 personer. Selskabet          
budgetterer med at anvende ca. DKK 10 mio. af det samlede kontantprovenu til    
investering i den teknologiske base, Kapow Multi Engine.                        


Yderligere information                                                          

Kontakt venligst administrerende direktør Chris Mottes.                         

Deadline Games A/S                                                              
Fabrikmestervej 4-6                                                             
DK-1437 København K                                                             
www.deadlinegames.com                                                           
Telefon 	+45 33 13 12 65 - 129                                                  
Mobile 	+45 40 93 12 55                                                         


Godkendt rådgiver                                                               

Korral Partners A/S                                                             
Kongens Nytorv 26, 4.                                                           
DK-1050 København K                                                             

Telefon 	+45 39 66 66 66                                                        
Telefax	+45 39 66 66 00