Opdatering af prospekt for BI Hedge Stabil


Ovennævnte forening offentliggør i dag opdateret tegningsprospekt, der kan
downloades fra foreningens hjemmeside www.bankinvest.dk. 

Prospektet er opdateret på følgende områder:

-	I beskrivelsen af aktieunderforeningens investeringsstrategi er det
tydeliggjort, at strategien kan implementeres ved brug af lange positioner i
investeringsforeninger og korte positioner i indeksrelaterede afledte
finansielle produkter. Denne mulighed er ikke ny, men BI Hedge Stabil forventes
fremover at udnytte muligheden i højere grad end i dag. 
-	Emissionssats og indløsningssats er nedsat til henholdsvis 2,50 % og 1,00 %.
-	Tal for afkast og standardafvigelse er opdateret.
-	Aktieunderforeningen har skiftet prime broker fra Goldman Sachs til Credit
Suisse. 
-	Aktieunderforeningen må ikke ved en foreningshandel (lang position i en
investeringsforening) opnå en bruttoeksponering der overstiger 2100 % af
formuen . 
-	Udstederbegrænsninger for obligationsunderforeningen er fremover som følger:
	Udstederrating AAA: 600 % netto- og 800 % bruttoeksponering pr. udsteder.
	Udstederrating mindst AA-: 400 % netto- og 600 % bruttoeksponering pr.
udsteder. 
	Udstederrating mindst A-: 250 % netto- og 450 % bruttoeksponering pr.
udsteder. 
	Udstederrating mindst BBB-: 125 % netto- og 250 % bruttoeksponering pr.
udsteder. 
	Udsteder har Ingen rating eller har en rating under BBB-: 25 % netto- og 50 %
bruttoeksponering pr. udsteder. 

-	BI Hedge Stabils finanskalender for 2007 er som følger:
Årsrapport for 2006: 7. marts 2007
Ordinær generalforsamling: 12. april 2007
Regnskabsmeddelelse for 1. halvår 2007: 31. august 2007.

Eventuelle spørgsmål vedrørende denne fondsbørsmeddelelse kan rettes til
investeringsforvaltningsselskabets direktør, Finn Moefelt, på telefon 77 30 90
00. 

Med venlig hilsen
BI Hedge Stabil

Finn Moefelt
Direktør

Attachments

070313_2_bihep_prospektmeddelelse.pdf