Bavarian Nordic A/S gennemfører garanteret fortegningsemission


Bavarian Nordic A/S udbød i perioden 10. marts - 23. marts 2007 1.275.236 stk.  
nye aktier til kurs 365 pr. aktie á nominelt DKK 10 med fortegningsret for      
selskabets eksisterende aktionærer i forholdet 5:1. Emissionen, der var         
garanteret af FIH Erhvervsbank A/S og Nordea Bank Danmark A/S, blev dermed      
fuldtegnet, og Bavarian Nordic A/S tilføres således et bruttoprovenu på DKK 465 
millioner.                                                                      

Et antal eksisterende aktionærer, A.J. Aamund A/S, PKA A/S og Fåmandsforeningen 
LD havde afgivet bindende forhåndstilsagn om udnyttelse af samtlige deres       
tegningsretter, svarende til et bruttoprovenu på ca. DKK 119,7 mio. Heraf har A.
J. Aamund A/S tegnet nye aktier for ca. DKK 80,8 mio. Et mindre antal af de     
udbudte aktier (0,7% af udbuddet) blev tegnet i henhold til garantien stillet af
FIH Erhvervsbank A/S og Nordea Bank Danmark A/S.                                

De nye aktier opnår rettigheder og giver ret til udbytte fra tidspunktet for    
registreringen af kapitaludvidelsen hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 28.  
marts 2007.                                                                     

De nye aktier forventes optaget til notering på Københavns Fondsbørs den 29.    
marts 2007. Den eksisterende og den midlertidige fondskode vil blive lagt sammen
hurtigst muligt herefter. Efter registrering af de 1.275.236 stk nye aktier á   
nominelt DKK 10 udgør Bavarian Nordic A/S' nominelle aktiekapital DKK 76.514.160
svarende til 7.651.416 stk. aktier a nominelt DKK 10.                           

Kvistgård den 28. marts 2007                                                    

Asger Aamund                                                                    
Bestyrelsesformand                                                              

Kontaktpersoner:	
Peter Wulff, administrerende direktør                          
Telefon: +45 33 26 83 83                                                       

Om Bavarian Nordic A/S:                                                         
Bavarian Nordic (CSE: BAVA) er en førende international biofarmaceutisk         
virksomhed, der ud­vikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og 
behandling af infek­tions­sygdomme og cancer. Virksomheden beskæftiger over 200 
medarbejdere i Danmark, Tyskland, USA og Singapore. Bavarian Nordics patenterede
teknologi MVA-BN® er, som påvist i kliniske studier, en af verdens sikreste     
multivalente vaccine­vektorer og velegnet til anvendelse mod en række           
infektionssygdomme som f.eks. kopper og HIV/AIDS samt mod bryst- og             
prostatakræft. En række MVA-BN®-baserede HIV- og koppevacciner er i klinisk fase
I og II forsøg.  Bavarian Nordic har igangværende udviklingskontrakter med den  
amerikanske regering, som omfatter udvikling og produktion af IMVAMUNE®, som en 
sikker tredjegenerations koppevaccine. Bavarian Nordic har endvidere leveret    
koppevacciner til en række andre regeringer.                                    
For yderligere information, besøg venligst www.bavarian-nordic.com              
Udsagn om fremtiden                                                             
Med undtagelse af historiske oplysninger indeholder denne meddelel­se udsagn om 
fremtiden ("forward-looking statements") som defineret i den amerikanske Private
Securities Reform Act fra 1995. Der er ingen garanti for udsagn om fremtiden, og
de faktiske resultater kan afvige væsentligt i forhold til de forventede.       
Bavarian Nordic er ikke forpligtet til at opdatere de indeholdte udsagn om      
fremtiden eller til at justere sådanne udsagn i forhold til de faktiske         
resultater, fremtidige aktiviteter eller lignende. Yder­ligere oplys­ninger om  
risici og usikkerhedsfaktorer er omtalt i selskabets årsrapport, som kan findes 
på selskabets hjemmeside.                                                       
Stockwise Resumé:                                                               
Bavarian Nordic A/S gennemfører garanteret fortegningsemission

Attachments

10-07_dk.pdf