Det canadiske forsvarsministerium har udsendt en anmodning om at få tilbud på leverancer af MVA baserede tredjegenerations koppevacciner til sikring af 10.000 personer og option på senere sikring af yderligere 10.000 personer. I forbindelse med leverancen vil leverandøren tillige skulle licensere vaccinen til det canadiske marked. Det er positivt og principielt vigtigt, at det canadiske forsvarsministerium udsender denne anmodning, idet det illustrerer den gradvise accept af MVA baserede koppevacciner som den nye standard til sikring af ”first line responders” og ved fornyelse og udvidelse af nationale lagre af koppevacciner til sikring af befolkningen i tilfælde af udbrud af kopper. At den canadiske anmodning ikke afventer tildeling af den amerikanske ordre illustrerer den høje prioritet der gives til sikring af first line responders med nye sikre vacciner. De data der kræves for at få vaccinen licenseret på det canadiske marked vil være på linie med data, der indgår i den amerikanske RFP-3 vedr. levering af 20 mio. doser vaccine, som fortsat forventes tildelt inden udgangen af 2. kvartal 2007. Kvistgård, den 10. april 2007 Kontaktpersoner: Peter Wulff, President & CEO (videnskabelige og kommercielle forhold) Hans Christian Teisen, EVP Commercial and Financial Affairs (kommercielle forhold) Telefon: +45 33 26 83 83 Om Bavarian Nordic A/S: Bavarian Nordic (CSE: BAVA) er en førende international biofarmaceutisk virksomhed, der udvikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af infektionssygdomme og cancer. Virksomheden beskæftiger over 200 medarbejdere i Danmark, Tyskland, USA og Singapore. Bavarian Nordics patenterede teknologi MVA-BN® er, som påvist i kliniske studier, en af verdens sikreste multivalente vaccinevektorer og velegnet til anvendelse mod en række infektionssygdomme som f.eks. kopper og HIV/AIDS samt mod bryst- og prostatakræft. En række MVA-BN®-baserede HIV- og koppevacciner er i klinisk fase I og II forsøg. Bavarian Nordic har igangværende udviklingskontrakter med den amerikanske regering, som omfatter udvikling og produktion af IMVAMUNE®, som en sikker tredjegenerations koppevaccine. Bavarian Nordic har endvidere leveret koppevacciner til en række andre regeringer. For yderligere information, besøg venligst www.bavarian-nordic.com Officiel tekst fra de canadiske myndigheder: ” MODIFIED VACCINIA ANKARA (MVA) SMALLPOX VACCINE The Department of National Defence have a requirement for the supply of sufficient quantities of third generation Modified Vaccinia Ankara (MVA) Smallpox Vaccine, for the vaccination of 10,000 personnel, plus an option to purchase quantities to vaccinate up to an additional 10,000 personnel. The successful supplier will also be required to perform all necessary work and submit the required reports and applications needed to obtain Health Canada's Special Access Programme (SAP) approval as well as licensure approval in Canada from the Canadian Regulator (the Bureau of Biologics and Genetic Therapies Directorate, Health Canada). As a result of this request, one Contract will be issued for a period of five (5) years.”
Canadas forsvarsministerium offentliggør udbud for indkøb af MVA-baseret koppevaccine
| Source: Bavarian Nordic A/S