GourmetBryggeriet og Ølfabrikken indgår samarbejde


GourmetBryggeriet styrker med effekt fra 1. maj 2007 yderligere sin portefølje  
og position på det danske og internationale specialølsmarked ved at indgå et    
joint venture med det prisbelønnede bryggeri Ølfabrikken.                       

Ølfabrikken regnes som et af verdens bedste specialølsbryggerier med deres      
produkter konstant placeret i top på den uofficielle verdensrangliste           
ratebeer.com, og det nye samarbejde omfatter såvel produktion som eksport.      

Samarbejdet etableres i form af et 50/50 % ejet selskab mellem GourmetBryggeriet
A/S og Ølfabrikken ApS hvortil Ølfabrikkens varemærke og øvrige immaterielle    
rettigheder indskydes. Nuværende brygger og medejer af Ølfabrikken, Christian   
Skovdal Andersen, vil også fremover være ansvarlig for Ølfabrikkens udvikling.  

”Ølfabrikkens portefølje er et stærkt match til GB mærket og vi vil med         
samarbejdet stå styrket over for vores kunder og samarbejdspartnere. Samtidig   
har Ølfabrikken i øjeblikket eksportaftaler til både Finland og USA som fremover
forventes at være med til at styrke GB mærket internationalt ” udtaler Tom      
Sand-Kristensen, administrerende direktør i GB.                                 

”Jeg ser samarbejdet med GB som centralt for at fastholde Ølfabrikken som et    
innovativt bryggeri, hvor den yderlige kapacitet i dette samarbejde samtidig    
sikrer at vi vil kunne opfylde den stigende efterspørgsel efter vores produkter”
udtaler Christian Skovdal Andersen, brygger og medejer af Ølfabrikken.          

Aftalen forventes ikke at påvirke forventningerne til resultatet for indeværende
regnskabsår men forventes at bidrage positivt til såvel omsætning som resultat  
for regnskabsåret 2007/08.                                                      

Yderligere information                                                          

Administrerende Direktør Tom Sand-Kristensen, telefon 20271888, e-mail          
tsk@gourmetbryggeriet.dk, GourmetBryggeriet A/S, Bytoften 10-12, 4000 Roskilde. 

Brygger Christian Skovdal Andersen, telefon 27620930, e-mail                    
christian@olfabrikken.dk, Bryggeriet Ølfabrikken ApS, Bytoften 10-12, 4000      
Roskilde.                                                                       

GourmetBryggeriet (GB) er grundlagt af Lars Dietrichsen, kok og restauratør, og 
Michael Knoth, brygmester og uddannet hos Carlsberg. GB har ambition om at få   
det gode øl tilbage på middags- og frokostbordet. Godt øl brygget til god mad   
nydt af mennesker har fra starten været målet med bryggeriet. Derfor er GB's    
motto ”Øl, mad, mennesker”.                                                     

GB leverer til en række større supermarkedskæder samt uafhængige købmænd. Hertil
kommer flere og flere cafeer. For mere information se www.gourmetbryggeriet.dk. 

Godkendt rådgiver er Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,    
Stockholmsgade 45, 2100 København Ø, telefon 35271383.

Attachments

first north meddelelse_nr_5_gb.pdf