Indberettet til Københavns Fondsbørs via Company News Service den 16. maj 2007. Bestyrelsen i Keops EjendomsObligationer VII (Stockholm) A/S har i dag afholdt bestyrelsesmøde, hvor koncernens halvårsrapport blev behandlet. Rapporten vedlægges. Resume: Tilfredsstillende halvårsresultat i Keops EjendomsObligationer VII (Stockholm) A/S. Koncernen Keops EjendomsObligationer VII (Stockholm) A/S fik et halvårsresultat før skat og værdireguleringer af investeringsejendomme på 4,6 mio. kr. mod 15,4 mio., kr. i sammenligningsperioden (10 måneder). Den primære årsag til faldet skyldes et valutakurstab, hvor der i sammenligningsperioden var en valutakursgevinst. Nettoomsætningen for det første halvår udgør 98,1 mio. kr. og er på niveau med prospektbudgettet på 98,6 mio. kr. Egenkapitalen pr. 31. marts 2007 udgør 75,8 mio. kr. Bestyrelsen betragter det opnåede resultat som tilfredsstillende. Koncernen ejer 11 ejendomme beliggende i og omkring Stockholm, med et samlet areal på ca. 155.000 kvadratmeter. Koncernen har for nylig bla. indgået en 10 årig lejeaftale med Haninge Kommune. Investeringsejendommenes værdi pr. 31. marts 2007 udgør 2.394 mio. kr. Værdireguleringer af ejendomme og kursregulering af gældsforpligtelser er indregnet i regnskabslinien værdiregulering investeringsejendomme og gæld, netto og udgør for perioden 23,7 mio. kr. Bestyrelsen betragter det opnåede resultat før skat og værdireguleringer af investeringsejendomme og gæld som tilfredsstillende, og på denne baggrund fastholdes resultatforventning af resultat før skat og værdireguleringer af investeringsejendomme og gæld på ca. 35 mio. kr. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Senior Vice President Torben Schultz eller Head of Communication Susanne Lindø eller på tlf. 3341 0000.