Fondsbørsmeddelelse nr. 14/2007 Vedr.: Codan A/S - Fondskode 1028863 - 8, Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Hermed indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i Codan A/S (CVR-nr. 56 77 12 12), mandag den 9. juli 2007, kl. 15.00, i Codanhus, Gammel Kongevej 60, 1790 København V, med følgende dagsorden: a. Forslag fra en aktionær, RSA Overseas Holdings B.V., (Royal & SunAlliance): 1. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Der stilles forslag om valg af tre nye bestyrelsesmedlemmer, Clare Salmon, Rowan Saunders og Christopher Rash, til afløsning af Vagn Sørensen, Richard Sand, Björn Wolrath, Björn Bergman og Niels Christian Nielsen, som har meddelt, at de fratræder på generalforsamlingen. Clare Salmon er Group Director, Royal & SunAlliance, UK, Rowan Saunders er President & CEO, Royal & SunAlliance, Canada, og Christopher Rash er International Chief Financial Officer, Royal & SunAlliance, International division. 2. Forslag om, at bestyrelsen bemyndiges til at anmode Københavns Fondsbørs om sletning af Codan A/S' aktier fra notering. 3. Bemyndigelse til bestyrelsen. *** Til vedtagelse af forslagene under dagsordenens pkt. a.1, a.2 og a.3 kræves efter vedtægterne § 12 simpelt flertal. Codan A/S' aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet 904.226.000 kroner fordelt på aktier à 20 kr. Hvert aktiebeløb på kr. 20 giver én stemme. *** Dagsordenen og de fuldstæn¬dige forslag, der fremsættes på generalforsamlingen, fremlægges på sel¬skabets kontor senest 8 dage før generalforsamlingen. Indkaldelsen tilsendes endvidere selskabets navnenoterede aktionærer. Adgang til og stemmeret på generalforsamlingen har enhver aktionær, der mod behø¬rig legitima¬tion har løst adgangskort. Blanket til brug herfor kan rekvireres på Codans hjemmeside www.codan.dk på selskabets hovedkontor eller ved henven¬delse til Aktiebog Danmark A/S, Kongevejen 118, 2840 Holte, i perioden 29. juni 2007 til 4. juli 2007. Aktionærer, der selv giver møde på general¬forsamlingen, kan rekvirere adgangskort og stemmeseddel på www.codan.dk til generalforsamlingen. Stemmeret kan endvidere udøves i henhold til skriftlig fuldmagt. Elektronisk fuldmagtsblanket til brug herfor kan rekvireres på www.codan.dk. Codan A/S har udpeget Danske Bank A/S som pengeinstitut, hvorigennem aktionærerne kan udøve deres finansielle rettigheder. København, den 29. juni 2007 Bestyrelsen Venlig hilsen Codan A/S Vibeke Krag Company Secretary