Meddelelse nr. 14 - 2007til OMX Den Nordiske Børs København A/S 2007.08.09 BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Brødrene A & O Johansen A/S, CVR-nr. 58210617, indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling til afholdelse TIRSDAG DEN 28. AUGUST 2007, KL. 10.00 på følgende adresse BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S RØRVANG 3 2620 ALBERTSLUND Dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling omfatter følgende punkt: Valg af medlemmer til bestyrelsen. Preben Damgaard Nielsen (født 1963) indstilles til valg af præferenceaktionærerne i stedet for Jan Steen Knudsen, der er udtrådt af bestyrelsen. Preben Damgaard Nielsen blev tidligere på året valgt til bestyrelsen af stamaktionærerne. Preben Damgaard Nielsen er administrerende direktør i Damgaard Company A/S og formand for bestyrelserne i Heart Made A/S og Proactive A/S samt medlem af bestyrelserne for Bang & Olufsen A/S, Rockwool International A/S, DTU-Innovation A/S, Giritech A/S, Excitor A/S, ZYB A/S og IT-Universitetet. Herudover er han medlem af Investment Committee for SeeD Capital Denmark og Senior Advisor for Nordic Venture Partners. Preben Damgaard Nielsen anses for at være uafhængig af selskabet. Jens Ove Johansen (født 1965) indstilles til valg af stamaktionærerne i stedet for Preben Damgaard Nielsen. Jens Ove Johansen er udviklingsdirektør i Brødrene A & O Johansen A/S samt direktør og medlem af bestyrelserne for VVS Net A/S, El-torvet.com A/S og E-byg.com A/S. Dagsorden og de fuldstændige forslag er i perioden fra 10. august til 27. august 2007 i tidsrummet mellem kl. 10.00 til 14.00 fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor. Selskabets nominelle aktiekapital udgør DKK 57.000.000. Denne aktiekapital er opdelt i en stamaktiekapital på DKK 5.640.000 og en præferenceaktiekapital på DKK 51.360.000. Stamaktiekapitalen er fordelt på aktier a DKK 1.000 eller multipla heraf. Præferenceaktiekapitalen er fordelt på aktier a DKK 100 eller multipla heraf. Ethvert stamaktiebeløb på DKK 1.000 giver 100 stemmer, og ethvert præferenceaktiebeløb på DKK 100 giver 1 stemme. Det er en betingelse for afgivelse af stemme, at aktionæren senest fredag den 24. august 2007 kl. 14.00 over for selskabet har godtgjort sin stemmeret og anmodet om udlevering af adgangskort. Adgangskort kan rekvireres ved at rette henvendelse til Brødrene A & O Johansen A/S på telefon 70 28 00 91 eller 70 28 01 79. Fuldmagts-blanket kan ligeledes rekvireres ved henvendelse til selskabet. Spørgsmål vedrørende aktionærernes udøvelse af finansielle rettigheder kan rettes til Danske Bank, Finanscenter Storkøbenhavn, Hovedvejen 107, 2600 Glostrup. Bestyrelsen