Periodeoplysning for 2. kvartal 2007


Resume
NanoCover Scandinavia A/S har foretaget en justering i selskabets håndtering af
kædekunder således, at disse bliver serviceret fra central side. Selskabet har
i den forbindelse ansat to key account managers, der varetager indsalget til
nationale kædekunder. 

NanoCover Scandinavia A/S har senest indgået en aftale med Dyrup om, at
virksomheden bliver leverandør af nanoprodukter til kædens 40 forretninger. 

NanoCover Scandinavia A/S har nået målet med at være repræsenteret i mindst 400
butikker i løbet af sommeren 2007. Målet for andet halvår 2007 er at opnå
mindst 700 forhandlere. 

Resultatet for 1. halvår 2007 før skat blev DKK -8.893.322. NanoCover
Scandinavia A/S har investeret kraftigt i at opbygge et netværk af kædekunder i
Danmark samt opstart af rekruttering i England og Tyskland. Ledelsen fastholder
at forventningerne til resultatet for 2007 er, at selskabet konsoliderer sig
med break-even på driften. 

Periodeoplysning for 2. kvartal 2007
NanoCover Scandinavia A/S har foretaget en justering i selskabets håndtering af
kædekunder således, at disse bliver serviceret fra central side. Selskabet har
i den forbindelse ansat to key account managers, der varetager indsalget til
nationale kædekunder. 

NanoCover Scandinavia A/S har senest indgået en aftale med Dyrup om, at
virksomheden bliver leverandør af nanoprodukter til kædens 40 forretninger. 

NanoCover Scandinavia A/S har nået målet med, at selskabets produkter
forhandles i mindst 400 butikker i løbet af sommeren 2007. Selskabet forventer
at udbygge forhandlernetværket yderligere, så produkterne vil være tilgængelige
i mindst 700 butikker inden årsskiftet. 

Resultatet for 1. halvår 2007 før skat blev DKK -8.893.322. NanoCover
Scandinavia A/S har investeret kraftigt i at opbygge netværket af kædekunder i
Danmark samt opstart af rekruttering i England og Tyskland. Ledelsen fastholder
at forventningerne til resultatet for 2007 er, at selskabet konsoliderer sig
med break-even på driften. 

Selskabet har ved indgangen til 3. kvartal 2007 rundet følgende milepæle:

•	Selskabet har fortsat udbygningen af distributionsnetværket. Status på det
norske marked er, at den landsdækkende markedsføring - som tidligere meddelt -
vil blive iværksat i løbet af andet halvår 2007. Status på Sverige er, at
NanoCover Scandinavia A/S forventer at kunne offentliggøre en Master
Franchise-aftale i løbet af 3. kvartal 2007. Selskabet nedjusterer
forventningerne til det skandinaviske marked - Danmark, Norge og Sverige -
således, at markedet ikke som tidligere meddelt vil være fuldt etableret 1.
januar 2008 men 30. juni 2008. 

•	Selskabet har i forbindelse med opstarten af den landsdækkende markedsføring
i Norge indgået en samarbejdsaftale med PR-bureuaet Text100, der er verdens
største bureau for teknologibaserede virksomheder. Aftalen vil løbende kunne
udvides i takt med, at NanoCover Scandinavia A/S etablerer sig på det
europæiske marked. 

•	Selskabets aftaler med PS4 og FranFind om at etablere distributionsnetværk i
England og Tyskland betyder, at NanoCover Scandinavia A/S forventer at kunne
offentliggøre to ud af seks Master Franchise-aftaler på det engelske marked og
3 ud af 9 på det tyske marked i løbet af andet halvår 2007. 

•	Selskabet har oplevet en vækst i antallet af aktionærer på 236, således, at
der i dag er 2.104 aktionærer. 


Opstilling af hovedtal (ureviderede)

	1. halvår 2007, DKK	1. halvår 2006, DKK
Nettoomsætning	7.175.069	4.333.705
Resultat af primær drift	-8.725.195	-1.903.806
Finansielle poster, netto	-168.127	14.641
Afskrivninger	1.093.484	267.734
Resultat før skat	-8.893.322	-1.889.165
		
Aktiver i alt	22.298.880	24.148.813
Egenkapital i alt	9.274.831	22.101.675
		
Udviklingen i Egenkapitalen er som følger		
		
Egenkapital primo	18.168.153	1.200.000
Kapitaludvidelser		-	8.086.176
Overkurs ved kapitaludvidelser	-	14.704.664
Periodens resultat	-8.893.322	-1.889.165
Egenkapital ultimo	9.274.831	22.101.675

Der er i perioden ikke indtruffet begivenheder, der ændrer selskabets
forventninger til fremtiden. Ledelsens forventninger til resultatet for 2007
er, at selskabet konsoliderer sig med break-even på driften. 

Der er pr. 30. juni 2007 sket følgende ændringer i Selskabet, Bestyrelsen eller
Direktionens direkte og indirekte aktiebesiddelser i Selskabet - ændringer i
forhold til periodeoplysningen for 1. kvartal 2007. 

N-Team		-74.543 - ny beholdning 3.227.407 stk. 
NanoInvest ApS	2.585.750 stk. 
Torben A. Nielsen	Bestyrelsesmedlem, 2.000 stk.
Henrik Vester	Adm. direktør, 106.018 stk.


Den Godkendte Rådgiver og dennes relevante medarbejdere besidder 6.600 stk.
aktier i Selskabet. 

Med venlig hilsen


Henrik Vester
Adm. direktør


Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Henrik Vester, adm. direktør
for NanoCover Scandinavia A/S, telefon 48 48 43 00 eller selskabets Godkendte
Rådgiver Breinholt Consulting A/S, v/ adm. direktør Helle M. Breinholt, telefon
36 30 80 89.

Attachments

first north meddelelse 10 14-08-2007.pdf