Indberettet til Københavns Fondsbørs via Company News Service den 21. december 2007 Bestyrelsen i Keops EjendomsObligationer VII (Stockholm) A/S har i dag afholdt bestyrelsesmøde, hvor koncernens periodemeddelelse blev behandlet. Keops EjendomsObligationer VII (Stockholm) A/S har ændret regnskabsafslutning til 31. december. Ledelsen har valgt at forlænge regnskabsperioden med tre måneder, så selskabets regnskabsperiode udgør 1. oktober 2006 til 31. december 2007. Denne meddelelse erstatter således årsregnskabsmeddelelse. Resumé: Tilfredsstillende resultat for Keops EjendomsObligationer VII (Stockholm) A/S før skat og værdireguleringer. Koncernens resultat før skat og værdireguleringer udgør for perioden 1. oktober 2006 - 30. september 2007 21,9 MDKK. Ledelsen rapporterede i forbindelse med 1. halvår, et forventet resultat på 35 MDKK for samme periode. Forskellen på -13,1 MDKK skyldes primært en regnskabsmæssig reklassifikation på -10,2 MDKK mellem finansielle poster og værdiregulering af ejendomme og gæld, netto samt øgede omkostninger til vedligeholdelse. Reklassifikationen har ingen effekt på periodens samlede resultat. Ledelsen vurderer resultatet for tilfredsstillende. Koncernens ejendomsporteføljer er blevet revurderet i forbindelse med, at Keops A/S blev overtaget af Landic Property hf (Island). Selskabets ejendomme er nedskrevet med 16,8 MDKK i perioden. Den samlede værdiregulering udgør dog en positiv opskrivning på i alt 23,1 MDKK. Forskellen på 39,9 MDKK skyldes værdiregulering af finansielle instrumenter og gældsforpligtelser til dagsværdi. Der forventes et samlet resultat før skat og værdiregulering af ejendomme og gæld for perioden 1. oktober 2006 til 31. december 2007 i størrelsesordenen ca. 22 MDKK. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til CFO Karina Deacon på telefon 33784000.