Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling


First North meddelelse nr. 22/18. februar 2008 
Kokkedal den 18. februar 2008



Til aktionærerne i NanoCover Scandinavia A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling jvf.
vedtægternes § 4, mandag den 10. marts 2008 kl. 15.00, 

på Fredensborg Store Kro, Slotsgade 6, DK-3480 Fredensborg, i konferencelokalet
Franske Salon. 

Den ekstraordinære generalforsamling har følgende dagsorden:

DAGSORDEN:

1.	Valg af dirigent
2.	Valg af medlemmer til bestyrelsen

Baggrunden for, at bestyrelsen indkalder til den ekstraordinære
generalforsamling er, at Helle Bundgaard Hansen og Torben Nielsen er udtrådt af
Selskabets bestyrelse og de resterende bestyrelsesmedlemmer formand Christian
Johansen, Bo Zoffmann og Brian Petersen har anmodet om, at der indkaldes til en
ekstraordinær generalforsamling med henblik på sammensætning af Selskabets
bestyrelse, således at en længerevarende strategi for Selskabet kan fastlægges.
De tre siddende bestyrelsesmedlemmer vil frem til den ekstraordinære
generalforsamling overveje, hvorvidt de ønsker at fortsætte i Selskabets
bestyrelse. Ifølge aktieselskabsloven og Selskabets vedtægter skal bestyrelsen
bestå af minimum tre medlemmer. 

Selskabets aktiekapital udgør 9.822.176 kr.

På generalforsamlingen giver hvert aktiebeløb på nominelt DKK 1 én stemme.
Aktionærerne har ret til at deltage i, stemme og udtale sig på
generalforsamlingen, enten 
personligt eller ved en fuldmægtig, forudsat at de har anmodet om og fået
udleveret 
adgangskort senest 5 dage forud for generalforsamlingens afholdelse.

For at kunne stemme i henhold til deres aktier skal aktionærerne dog være
noteret i aktiebogen eller have dokumenteret deres erhvervelse af aktier
overfor selskabet senest på tidspunktet for afholdelse af generalforsamlingen. 

Aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen enten personligt eller
ved fuldmagt, skal tilmelde sig generalforsamlingen og rekvirere adgangskort
senest onsdag den 5. marts 2008, kl. 16:00. Tilmelding og rekvirering af
adgangskort til generalforsamlingen eller afgivelse af fuldmagt kan ske via
Selskabets hjemmeside www.nanocover.dk under ”Investor Relations”, der
indeholder et link til Selskabets aktionærportal. I aktionærportalen kan De
logge Dem på med depotnummer (VP-kontonr.) og Deres personlige adgangskode,
der, hvis De ikke tidligere har benyttet Selskabets aktieportal, står øverst i
dette brev. Alternativt kan De rette henvendelse til Selskabets adresse
Fredensborg Kongevej 58, 2980 Kokkedal eller pr. telefon på 48 48 43 00 inden
for selskabets kontortid (mandag-torsdag 9.00-17.00 og fredag 9.00-16.00)
vedrørende tilmelding, adgangskort og fuldmagtsblanketter. 

Hvis De indtaster Deres e-mail adresse og følger instruktionerne på Selskabets
hjemmeside www.nanocover.dk, vil Selskabet fremover være i stand til at
kommunikere med Dem elektronisk. Ved hjælp af Deres adgangskode vil De til
enhver tid kunne logge Dem på aktionærportalen og se Deres navnenoterede
beholdning(er) af Selskabets aktier i Deres depot(er). 

I tilfælde af, at de allerede har benyttet dem af aktionærportalen vil koden
ikke fremgå I brevet, idet den allerede er ændret. Såfremt den ændrede kode er
gået tabt vil de kunne anvende ”glemt kode-funktionen” og få en ny tilsendt. 



Med venlig hilsen

På bestyrelsens vegne
Christian Johansen



Spørgsmål til ovenstående kan rettes til adm. direktør Henrik Vester på +45 48
48 43 00 

Selskabets Certified Adviser er Breinholt Consulting A/S, v/ adm. direktør
Helle M. Breinholt, telefon +45 36 30 80 89. 

Attachments

fn22  d1 180208.pdf