Zepto udvalgt som leverandør til det offentlige Danmark


First North meddelelse 4/2008                                                   
25. februar 2008                                                                

Zepto udvalgt som leverandør til det offentlige Danmark                         

Zepto er gennem et samarbejde med IT-leverandøren i2i A/S blevet udvalgt til    
SKI-leverandør. Zepto får hermed adgang til at byde ind på en samlet            
SKI-omsætning på mellem DKK 2 og 4 milliarder                                   

Zepto er gennem et samarbejde med den danske IT-leverandør i2i A/S i Birkerød   
blevet udvalgt som leverandør til SKI, Statens og Kommunernes Indkøbs Service   
A/S, en indkøbsorganisation, der forhandler gunstige rammeaftaler på vegne af   
den offentlige og halvoffentlige sektor. IT-leverandøren i2i er udvalgt som     
leverandør til kommunerne og regionerne i forhold til to delaftaler. Den ene    
aftale vedrører leverance af PC'ere, tilbehør og relaterede ydelser, den anden  
vedrører leverance af servere, tilbehør og relaterede ydelser. Zepto skal indgå 
som fremtrædende partner og underleverandør i relation til aftalen om leverance 
af PC'ere, tilbehør og relaterede ydelser.                                      
”Vi betragter SKI-aftalerne som en blåstempling af i2i. Vi er, som én af få     
forhandlere, kommet direkte på rammeaftalen. Det bliver et spændende år, vi går 
i møde med øget fokus på Stat, amt og kommuner. Endvidere forventer vi at øge   
salget til det offentlige betydeligt. Vi er glade for at indgå i et samarbejde  
med Zepto, som med deres 'build-to-order'-koncept gør det muligt for os at      
optimere økonomi og ydelse, således at kundens investering bliver så optimal som
muligt. Det er kun i2i, der kan levere Zepto på SKI-aftalen ”, siger Adm.       
Direktør i i2i A/S, Kjeld Kildegaard.                                           
Zepto forventer som partner og underleverandør at kunne bidrage særdeles        
positivt til denne aftale, der omfatter over 10.000 offentlige institutioner,   
herunder hospitaler, kommunale institutioner, folkeskoler, gymnasier og andre   
uddannelsessteder over hele landet.                                             

”Hos Zepto er vi utroligt stolte af at være blevet udvalgt til at løse denne    
opgave. Vi er blevet valgt, fordi vi kan skræddersy de enkelte computere med den
nyeste teknologi, så de passer præcis til kundernes behov og ønsker og endda til
en konkurrencedygtig pris”, siger Lasse Frost, CEO, Zepto A/S.                  

Aftalen løber fra 01-01-2008 til 31-12-2009 med mulighed for forlængelse i      
yderligere 2 x 1 år. Den samlede omsætning for aftalen forventes at være mellem 
DKK 2-4 milliarder i hele aftalens løbetid.                                     

For yderligere information kontakt venligst:                                    
Lasse Frost, CEO, Zepto A/S		                                                   
Mobil: 21 20 90 90, E-mail: lf@zepto.dk                                         


Zepto Computers' godkendte rådgiver er:                                         
Schrøder, Lucas & Partnere, att.: Gert Mortensen                                
St. Kongensgade 68, 1264 København K                                            
Email: zepto@schroderlucas.dk                                                   
Telefon dir.: 70 27 11 88                                                       

Zepto producerer og sælger bærbare pc'er og LCD-TV. Virksomheden har hovedsæde i
Hedehusene og er desuden repræsenteret i Sverige, Norge, Finland, Island,       
Estland, Holland, Belgien, Tyskland, Polen, Luxembourg, England, Portugal, Malta
og Frankrig. Virksomheden samarbejder med en af verdens største notebook        
producenter på Taiwan, som leverer de bærbare pc'er uden harddisk, ram,         
processorer og anden ekstern lagring. Zepto konfigurerer herefter de bærbare    
pc'er efter kundernes individuelle behov. Ejerne bag virksomheden har mere end  
20 års erfaring fra IT-branchen indenfor komponenter, salg, markedsføring og    
teknisk service.                                                                
For mere information om Zepto besøg www.zepto.com

Attachments

presse_4_zepto_ski_250208.pdf