Referat fra ordinær generalforsamling


Fionia Bank A/S afviklede den 11. marts 2008 ordinær generalforsamling med
nedenstående dagsorden. 

Resultatet af generalforsamlingens behandling af de enkelte dagsordenspunkter
er angivet under de respektive punkter. 

Dagsorden

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
Bestyrelsens beretning blev fremlagt af bestyrelsens formand Bo Stærmose.
Beretningen blev taget til efterretning. 

2. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse.
Adm. direktør Finn B. Sørensen gennemgik og kommenterede årsrapporten.
Bestyrelsen indstiller udbetaling af udbytte på 35 kroner pr. aktie for
regnskabsåret 2007. 

Regnskabet blev enstemmigt godkendt, herunder udbetaling af udbytte på 35
kroner pr. aktie for regnskabsåret 2007. 
 
3. Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport.
Godkendt uden bemærkninger.

4. Bemyndigelse til bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier i
tiden indtil næste ordinære generalforsamling. 
Godkendt uden bemærkninger.

5. Valg af 15 medlemmer til repræsentantskabet og fastlæggelse af vederlaget
til repræsentantskabets medlemmer. 
Følgende kandidater, der i henhold til vedtægternes pkt. 9.3 var indstillet af
bestyrelsen, blev valgt til Repræsentantskabet: 
Tom Foged-Pedersen
Knud Gether
Carl Chr. Graversen
Preben Greibe
Uffe Harrebek
Bjarne Chr. Jensen
Hans Kristoffersen
Ole Madsen
Børge Obel
Karsten Ohrt
Hanne Sehested
Kirsten Hjorth Simonsen
Merete Vangsøe Simonsen
Bo Stærmose
Torben Werenberg

Det var af bestyrelsen indstillet, at vederlaget til repræsentantskabets
medlemmer skal fortsætte uændret. Dette blev enstemmigt godkendt. 

6. Valg af revisorer.
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab samt Deloitte valgtes enstemmigt.

7. Forslag fra bestyrelse og aktionærer.
a) Forslag fra bestyrelsen. Vedtægtsændring.
Bestyrelsens forslag om at nedsætte aktiestørrelsen fra kr. 100 til kr. 10 blev
enstemmigt vedtaget. 

8. Eventuelt.
Ingen ønskede ordet under dette dagsordenspunkt.

Formanden afsluttede generalforsamlingen.


Venlig hilsen


Jan Staal Andersen
Juridisk direktør