NanoCover Scandinavia A/S årsrapport 2007


First North meddelelse nr. 35/31. marts 2008                                    
Kokkedal den 31. marts 2008                                                     

NanoCover Scandinavia A/S årsrapport 2007                                       

Resultat for 2007, der er selskabets 2. regnskabsår, blev et underskud på kr.   
30.196.990. Resultatet før skat blev på kr. -28.022.241, hvilket er et større   
underskud end den nedjustering af ledelsens forventning, der blev meddelt i     
First North meddelelse nr. 25 af 25. februar 2008. Her meddelte ledelsen, at man
forventede et resultat før skat i størrelsesordenen kr. -19 mio. til -20. mio.  
Afvigelsen stammer primært fra følgende poster: Nedskrivninger i forbindelse med
beslutningen om afskaffelse af Franchisekonceptet på ca. kr. 6 mio., hensættelse
til tab på debitorer på ca. kr. 1,4 mio. og ændring af regnskabsprincip, så     
småaktiver ikke længere aktiveres ca. kr. 1,3 mio.                              

Ledelsen anser resultatet for utilfredsstillende. Resultatet foreslås overført  
til næste år.                                                                   

De reviderede hovedtal fra Årsrapporten, ser ud som følger:                     

--------------------------------------------------------------------------------
|                                    |             2007 |            2005/2006 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Omsætning                          |       13.018.718 |            9.060.858 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Primær drift                       |      -27.526.684 |           -7.602.233 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Finansielle poster                 |         -495.557 |             -159.920 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat før skat                  |      -28.022.241 |           -7.442.313 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat efter skat                |      -30.196.990 |           -5.267.564 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Aktiver                            |       14.000.639 |           23.729.654 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Gæld                               |       16.033.077 |            5.561.502 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Egenkapital                        |       -2.032.438 |           18.168.152 |
--------------------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------------------
| Antal aktier ultimo                |        9.822.176 |            9.286.176 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat pr. aktie                 |            -3,07 |                -0,57 |
--------------------------------------------------------------------------------

Som det fremgår af ovenstående, havde selskabet pr. 31. december 2007 en negativ
egenkapital. Bestyrelsen vil på den ordinære generalforsamling den 30. april    
2008 komme med en redegørelse i henhold til aktieselskabslovens paragraf 69a.   

--------------------------------------------------------------------------------
| Specifikation af udviklingen i egenkapitalen:          |                     |
--------------------------------------------------------------------------------
|                                     |             2007 |           2005/2006 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Egenkapital primo                   |       18.168.152 |           1.200.000 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Kapitaludvidelse                    |        9.996.400 |          26.092.640 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Emissionsomkostninger               |                0 |          -3.856.924 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Årets resultat efter skat           |      -30.196.990 |          -5.267.564 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Egenkapital ultimo                  |       -2.032.438 |          18.168.152 |
--------------------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------------------
| Specifikation af pengestrømmen i hovedtal:             |                     |
--------------------------------------------------------------------------------
|                                     |             2007 |           2005/2006 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Årets resultat efter skat           |      -30.196.990 |          -5.267.564 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Ændring af driftskapitalen          |        9.662.623 |          -3.648.568 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Ikke kontante driftsposter          |        5.685.432 |           1.084.377 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Pengestrømmen fra driften           |      -14.848.935 |          -7.831.755 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Investeringer                       |         -162.724 |         -10.570.936 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Nytegning af kapital, netto         |        9.996.402 |          23.435.716 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Ændring i likvider                  |       -5.015.257 |           5.033.025 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Likvider primo                      |        5.033.025 |                   0 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Likvider ultimo                     |           17.768 |           5.033.025 |
--------------------------------------------------------------------------------


Revisionspåtegning                                                              

Revisor har endnu ikke fremsendt endelig revisionspåtegning.                    
Revisionspåtegningen vil blive offentliggjort, så snart den foreligger.         

Overblik 2007                                                                   

Regnskabsåret 2007 har budt på følgende væsentlige forhold:                     

Forhandlere                                                                     
NanoCover Scandinavia A/S har oplevet en massiv vækst i antallet af forhandlere.
Det skyldes, at selskabet har indgået aftaler med en række store landsdækkende  
forhandlerkæder om at forhandle NanoCovers produktlinier til nanoteknologiske   
overfladebehandling. Forhandlerkæderne tæller nu Sadolin Farveland, DT Group    
(Stark), Ditas (XL-Byg), Dyrup og Colorama og Bygma. Aftalen med Bygma er dog   
først indgået efter regnskabsåret afslutning.                                   

Distributionsnetværk                                                            
Der er gennem år 2007 indgået aftaler om forsat udbygning af                    
distributionsnetværket i Skandinavien samt England og Tyskland. Der er ligeledes
etableret datterselskaber i England og Tyskland.                                

Kapitalforhøjelse                                                               
Bestyrelsen i NanoCover Scandinavia A/S besluttede den 14. august 2007 at       
foretage en kapitalforhøjelse ved en rettet emission. Den samlede               
kapitalforhøjelse udgjorde 526.000 aktier til kurs 18,65 svarende til et provenu
på kr. 9.996.400. Det var selskabets eksisterende aktionær N-Team ApS samt      
Capinordic A/S, der tegnede nye aktier i selskabet.                             

Begivenheder efter regnskabsårets afslutning og forventninger til fremtiden     

Den 13. februar 2008 udsendte bestyrelsen en meddelelse til First North baseret 
på en artikel fra Jyllandsposten. Artiklen indeholdte oplysninger om ejer- og   
stiftelsesforholdene bag NanoCover Scandinavia A/S. Oplysningerne betød, at     
bestyrelsesmedlemmerne Helle Bundgaard Hansen og Torben Nielsen med øjeblikkelig
virkning forlod bestyrelsen.                                                    

På den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling forlod tillige            
bestyrelsesformand Christian Johansen og Bo Zoffmann bestyrelsen.               

Generalforsamlingen valgte administrerende direktør Henrik Vester, Andreas Hasle
og Brian Petersen som bestyrelsesmedlemmer.                                     

Bestyrelsen har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at selskabets         
likviditetssituation er kritisk, samt at der arbejdes intensivt på at skaffe den
fornødne kapital til selskabet. Ledelsen arbejder fortsat på at fremskaffe      
likviditet, men pr. d.d. er der fortsat ikke fundet en løsning på selskabets    
kapitalforhold, og likviditetssituationen er derfor meget kritisk.              

Omverdenen udviser en stadig stigende interesse for NanoCover Scandinavia A/S'  
produkter. Det er ledelsens opfattelse, at NanoCover Scandinavia A/S fortsat    
opfattes som en seriøs og interessant leverandør på markedet, hvilket er bevist 
ved allerede indgået aftaler med store danske landsdækkende forhandlerkæder.    

Franchisemodellen, som har været anvendt som salgskanal siden 2005, har vist sig
at være for tung og usmidig, ligesom den anvendte massekommunikation ikke har   
genereret den forventede efterspørgsel.                                         

Ledelsen arbejder derfor på at få skabt en længerevarende strategi for NanoCover
Scandinavia A/S, hvor franchisemodellen afskaffes og erstattes af               
virksomhedsansatte sælgere. Dette indebærer bl.a., at selskabet kan komme i     
direkte kontakt med større industrikunder. Som en udløber af direkte drøftelser 
med franchisetagerne er der opgjort et forventet tab til afvikling af aftalerne.
Dette tab er indregnet i årsrapporten. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan   
forekomme yderligere tab i forbindelse med afviklingen af aftalerne.            

De foreløbige budgetter for 2008 udviser en forventning om et resultat på ca.   
kr. -6,0 mio. Dels på grund af usikkerheden omkring selskabets                  
likviditetssituation dels på grund af det pågående arbejde omkring den          
længerevarende strategi forventer ledelsen at komme med justeringer til         
forventningerne, når arbejdet omkring skabelsen af den nye strategi er          
afsluttet.                                                                      

NanoCover Scandinavia A/S besidder ikke selv aktier i Selskabet.                

Der er siden udgangen af 3. kvartal 2007 sket følgende ændringer i bestyrelsens 
og direktionens direkte og indirekte nominelle aktiebesiddelser i selskabet:    

--------------------------------------------------------------------------------
|                                 |    30. september 2007 |     31. marts 2008 |
--------------------------------------------------------------------------------
| NanoInvest ApS                  |            2.585.750  |         2.584.307  |
--------------------------------------------------------------------------------
| Henrik Vester, adm. direktør og |              106.018  |           110.826  |
| bestyrelsesmedlem               |                       |                    |
--------------------------------------------------------------------------------
| Andreas Hasle,                  |          Ej en del af |            12.551  |
| bestyrelsesmedlem               |          bestyrelsen  |                    |
--------------------------------------------------------------------------------

Certifed Adviser og dennes relevante medarbejdere har pr. d.d. uændret 6.600    
stk. aktier.                                                                    

Følgende datoer er af selskabets ledelse besluttet for offentliggørelse af      
periodeoplysninger                                                              
samt dato for generalforsamling:                                                

30. april 2008 - Generalforsamling                                              
26. maj 2008 - Periodeoplysning for 1. kvartal 2008                             
25. august 2008 - Halvårsmeddelelse 1. halvår 2008                              
24. november 2008 - Periodeoplysning for 3. kvartal 2008                        

Den fulde årsrapport for 2007 forventes offentliggjort den 14. april 2008.      

Fredensborg den 31. marts 2008                                                  


Brian Petersen	     Henrik Vester 
Bestyrelsesformand	     Adm. Direktør 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Bestyrelsesformand Brian     
Petersen,  
telefon 21 66 74 38 

Selskabets Certified Adviser er Breinholt Consulting A/S, v/ adm. direktør Helle
M. Breinholt,                                                                   
telefon 36 30 80 89.

Attachments

fn35 d2 310308 - arsregnskabsmeddelelse 2007.pdf