Hovedpunkter • Omsætningen faldt 0,7 pct. til DKK 9.605 mio. i forhold til 1. kvartal 2007 som følge af lavere omsætning fra traditionel fastnettelefoni, mobilterminerings- og roamingpriser samt færre engroskunder. Dette blev delvist opvejet af flere bredbånds- og kabel-tv-kunder såvel som flere mobilkunder i Sunrise og Mobil Norden. Korrigeret for erhvervelse og frasalg af virksomheder faldt omsætningen 2,9 pct. • EBITDA faldt 3,5 pct. til DKK 2.973 mio. sammenlignet med 1. kvartal 2007 som følge af lavere omsætning, men også øgede driftsomkostninger i forbindelse med salg og tilbageleasing af ejendomme, højere omkostninger til akkvisition af nye kunder og fastholdelse af eksisterende kunder som følge af højere kundetilgang, samt engangsomkostninger i forbindelse med salg af uerholdelige fordringer i Sunrise. Dette blev delvist opvejet af en positiv nettoeffekt fra erhvervelsen af Invitel og frasalget af Bité. Korrigeret for erhvervelse og frasalg af virksomheder faldt EBITDA 7,4 pct., hvilket primært kan tilskrives et fald i Sunrise på 4,5% og 1,7% højere lejeomkostninger som følge af salg og tilbageleasing af ejendomme i 2007. • Periodens resultat faldt til DKK 650 mio. mod DKK 2.035 mio. i 1. kvartal 2007, hvilket kan henføres til gevinsten vedrørende frasalget af Bité i 2007. • Periodens resultat fra fortsættende aktiviteter eksklusive særlige poster og dagsværdireguleringer faldt med 3,1 pct. til DKK 708 mio. • Pengestrømme faldt til DKK (1.936) mio. mod DKK 3.331 mio. i 1. kvartal 2007, som følge af frasalg i 1. kvartal 2007 og indfrielse af lån i 1. kvartal 2008. • Den rentebærende nettogæld blev nedbragt med DKK 9.562 mio. til DKK 42.269 mio. Forventninger til 2008 (uforandret) • Omsætningen forventes at stige svagt som følge af helårsaffekten af HTCC's erhvervelse af Invitel samt vækst i YouSee og Mobil Norden. • Resultat af fortsættende aktiviteter eksklusive særlige poster og dagsværdireguleringer forventes at stige 10-20 pct. Mere effektiv drift og faldende renteomkostninger vil blive delvist opvejet af højere skatteomkostninger som følge af helårsaffekten af ny skattelovgivning. Læs den fulde rapport på nedenstående link. For yderligere informationer kontakt TDC Investor Relations på 6663 7680. TDC A/S Nørregade 21 0900 København C tdc.dk