På Scandinavian Private Equity A/S' (SPEAS) ordinære generalforsamling tirsdag den 20. maj blev 1) årsrapport for perioden 10. november 2006 - 31. januar 2008 godkendt, 2) bestyrelse og direktion meddelt decharge, 3) forslaget om, at årets underskud på DKK 84,4 mio. overføres til næste regnskabsår, godkendt 4) bestyrelsen bemyndiget til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af maksimalt 10% af aktiekapitalen og til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på op til 10%, jf. aktieselskabslovens § 48, 5) bestyrelsens forslag om, at a) "Værdipapircentralen A/S" erstattes med "VP Investor Services A/S (VP Services A/S)" i vedtægternes pkt. 3.3, b) "Københavns Fondsbørs" erstattes med "OMX Den Nordiske Børs København" i vedtægternes pkt. 3.5, c) vedtægternes pkt. 5.4, 2. pkt., ændres til følgende: "Såfremt der skal træffes beslutning om vedtægtsændring efter Aktieselskabslovens § 65a, stk. 2, § 65b, stk. 1 eller stk. 5, eller § 79, stk. 1 eller 2, skal indkaldelsen angive den fulde ordlyd af forslaget, ligesom indkaldelsen skal sendes til enhver noteret aktionær, jf. pkt. 18.2.", alle godkendt 6) Jens Erik Christensen, Ole Steen Andersen og Michael Brockenhuus-Schack genvalgt til bestyrelsen, 7) Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab genvalgt som revisor, 8) dirigenten bemyndiget til at anmelde anmeldelsespligtige beslutninger truffet af generalforsamlingen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Umiddelbart efter afholdelse af den ordinære generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig med Jens Erik Christensen som formand. Yderligere oplysninger: Ole Mikkelsen, direktør, telefon (+45) 70 25 10 55, mobiltelefon (+45) 30 66 96 30