I 1. kvartal 2008 realiserede AO-koncernen en omsætning på i alt 684,5 mio. kr. mod 697,4 mio. kr. i samme periode sidste år. Resultat af primær drift udgjorde 3,4 mio. kr. mod 26,7 mio. kr. i 1. kvartal 2007. Koncernen realiserede et negativt resultat før skat på 3,0 mio. kr. mod et positivt resultat på 22,4 mio. kr. i 1. kvartal 2007. På baggrund af den negative omsætnings- og resultatudvikling i 1. kvartal 2008 nedjusteres forventningerne til årets resultat før skat til ca. 45 mio. kr. mod ca. 60 mio. kr. som meddelt i årsrapporten for 2007.