1. kvartal 2008


Jensen & Møller Invest A/S - kvartalsrapport for 1. kvartal 2008

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet
selskabets kvartalsrapport for 1. kvartal 2008. 

1. kvartal 2008 i hovedtræk:
· Selskabets resultat efter skat for 1. kvartal udgør et underskud på t.kr.
3.183 mod et underskud på t.kr. 5.653 for samme periode sidste år. 
· Det primære resultat for årets første 3 måneder er realiseret med et overskud
på 0,8 mio. kr., hvilket er uændret i forhold til samme periode sidste år. 
· Egenkapitalen udgør pr. 31. marts 2008 111,2 mio. kr. mod 126,5 mio. kr. pr.
31. marts 2007. 
· Selskabet har i 1. kvartal 2008 erhvervet egne aktier, nominelt 269.000 for
2,3 mio. kr. Selskabets beholdning af egne aktier andrager herefter 389 stk.,
svarende til 2,3%. 
· Avance ved salg af lejligheder  - målt i forhold til bogført værdi - 
andrager 0,6 mio. kr. i 1. kvartal 2008 mod 0,8 mio. kr. i samme periode sidste
år. Der er pr. 31. marts 2008 solgt 1 lejlighed på i alt 79 m2. 
· De fortsat faldende salgspriser på ejerlejligheder i det storkøbenhavnske
område har medført at selskabet i 1. kvartal 2008 har udgiftsført en
værdiregulering af ejerlejlighederne på 5,0 mio. kr. mod 8,7 mio. kr. i samme
periode sidste år. 
· Bestyrelsens forventninger til det primære driftsresultat på kr. 1-2 mio. for
2008 fastholdes. Som følge af den negative værdiregulering forventes et
resultat efter skat i intervallet -3,0 til    -2,25 mio. kr. for hele 2008,
hvilket er en nedjustering på 3,75 mio. kr. i forhold til tidligere
offentliggjorte forventninger. 
· Likviditetspåvirkningen fra driftsaktiviteterne er negativ med 3,2 mio. kr.
mod en positiv likviditetspåvirkning på 4,8 mio. kr. i samme periode sidste år. 
· Selskabet har efter kvartalets udløb erhvervet 39 ejerlejligheder i en
ejendom beliggende i Nærum til en købesum på 35,3 mio. kr. 

Henvendelse vedrørende nærværende regnskabsmeddelelse kan ske til selskabets
direktør Ole Nygaard telefon 35270902. 

Med venlig hilsen
Jensen & Møller Invest A/S

Attachments

jmi2008-04.pdf