Årsrapport 2007/08


18. juni 2008 
Selskabsmeddelelse nr. 4 - 2008/09


		Årsrapport 2007/08    




		2007/08 var et vanskeligt år for GPV, og set under ét var resultatudviklingen
ikke tilfredsstillende. I januar 2008 tiltrådte Bo Lybæk som administrerende
direktør, og der fokuseres nu på generelt at effektivisere driften af
virksom-heden og leve op til de fastlagte planer, således at der skabes
baggrund for en forbedring af de økonomiske resultater. 

Administrerende direktør Bo Lybæk udtaler: ”Resultatet for 2007/08 er
utilfreds-stillende, dog går vores elektronik aktiviteter godt. Det er
afgørende, at GPV bredt i organisationen forbedrer sin evne til at gennemføre
trufne beslutninger og leve op til lagte planer. 
Der er allerede sket en væsentlig udskiftning og styrkelse af ledelsen i GPV -
blandt andet i Mekanik- og Printkort-divisionerne, hvor nye ledere allerede er
tiltrådt og tiltræder henover sommeren 2008. 
Samtidig er alle i organisationen enige om, hvilke forhold der skal fokuseres
på i 2008/09. Dette er synliggjort igennem transparens i mål og resultater samt
en allerede gennemført ledertræning, der sikrer en fælles forståelse for
udfordringen og hvad der skal gøres”. 

	Omsætningen i 2007/08 blev på 1.263,7 mio. kr. mod 1.196,3 mio. kr. i 2006/07
svarende til en stigning på 5,6 %. 

	Resultat af primær drift (EBIT) udgjorde 56,2 mio. kr. (inkl. avance på salg
af ejendomme på 75,4 mio. kr.) mod minus 15,2 mio. kr. i 2006/07. Resultatet er
negativt påvirket af et betydeligt underskud i både Mekanik- og
Printkort-divisionen. 

	Årets resultat før skat blev på 15,8 mio. kr. mod minus 47,4 mio. kr. i
2006/07. Resultatet er som angivet i meddelelsen den 29. maj 2008. 


Koncern

Mio. kr.	Realiseret
2006/07	Realiseret
2007/08	Forventning
2008/09
Omsætning	1.196	1.264	1.300
Resultat før skat	(47)	17	0 - (10)
Resultat før skat i 2007/08 er inklusiv avance ved salg af ejendomme på 75,4
mio. kr. 

	Der var i 2007/08 store forskelle i udviklingen i de tre divisioner:

Elektronik-divisionen udviklede sig meget tilfredsstillende, og
driftsresultatet var bedre end forventet. 

Elektronik-divisionen

Mio. kr.	Realiseret
2006/07	Realiseret
2007/08	Forventning
2008/09
Omsætning	329	426	465
Resultat før skat	18	48	60




Mekanik-divisionen mødte betydelige problemer grundet den lave USD samt
manglende rentabilitet i nogle af de forsvarsrelaterede projekter, og
driftsresul-tatet var markant lavere end forventet. 

Mekanik-divisionen

Mio. kr.	Realiseret
2006/07	Realiseret
2007/08	Forventning
2008/09
Omsætning	658	658	675
Resultat før skat	(7)	(8)	(20)
Resultat før skat i 2007/08 er inklusiv avance ved salg af ejendomme på 29,6
mio. kr. 

Printkortdivisionens fabrik i Kina udviklede sig positivt i forhold til året
før, mens aktivitetsniveauet på printkortfabrikkerne i Danmark var lavere end
året før. Der var dog en stigende aktivitet i Printkortdivisionen i 4. kvartal
2007/08. 

Printkort-divisionen

Mio. kr.	Realiseret
2006/07	Realiseret
2007/08	Forventning
2008/09
Omsætning	252	243	250
Resultat før skat	(37)	5	(10) - (20)
Resultat før skat i 2007/08 er inklusiv avance ved salg af ejendomme på 43,9
mio. kr. 

	Cash flow fra driften udgjorde minus 36,5 mio. kr. mod minus 14,4 mio. kr.
året før. 

	På baggrund af resultatudviklingen indstiller bestyrelsen, at der ikke
udbetales udbytte for regnskabsåret 2007/08. 

	I regnskabsåret 2008/09 forventes en behersket stigning i omsætningen på ca.
3% til niveauet 1,3 mia. kr. 

	Driften forventes væsentligt forbedret i 2008/09, men resultatet vil fortsat
være negativt påvirket af valutakurstab på de største forsvarsrelaterede
projekter. Resultatet før skat forventes derfor at ligge i niveauet 0 til minus
10 mio. kr. 


Til OMX Nordic Exchange Copenhagen er Årsrapport 2007/08 vedhæftet som bilag
til denne meddelelse. Derudover findes årsrapporten på GPV's hjemme-side
www.gpv-group.dk. 

Selskabets ordinære generalforsamling afholdes den 2. juli 2008 kl. 16.30 på
Radisson SAS Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S. 



Kontakt		Administrerende direktør Bo Lybæk, tlf. +45 21 28 87 97



GPV Industri A/S, Smedeland 22, DK-2600 Glostrup
Tlf. +45 72 19 19 19, www.gpv.dk - CVR-nr.: 42 80 96 16

		


GPV er en videnbaseret outsourcingpartner med specialer inden for
højteknologisk og kompleks produktion. GPV leverer totalløsninger eller
enkeltydelser, der omfatter produkt- og produktionsmod-ning, design,
konstruktion, produktion, montage og test af kundespecificerede produkter. GPV
er opdelt i tre divisioner: Elektronik, Mekanik og Printkort med
produktionsenheder og kompetencecentre i Europa og Asien. GPV har mere end
1.000 kunder inden for en række forskellige sektorer og i man-ge lande. GPV's
kunder arbejder inden for elektronik, energi, miljø, forsvar, luft- og rumfart,
kommuni-kation, maskinfremstilling, medico og transport.

Attachments

gpv_aarsrapport200708.pdf