Travelmarket tiltræder endelig refusion ved medarbejderoverdragelse


First North meddelelse nr. 15

 

Vejle den 10. Juli 2008

 

Travelmarket tiltræder endelig refusion ved medarbejderoverdragelse

 

 

Travelmarket har accepteret endelig refusion af kr. 288.000 i aftale tilbage
fra 2001 om medarbejderoverdragelse. Aftalen er d.d. indgået i forbindelse med
krav fra kurator i de tidligere Travelmarket selskaber, der indeholdt vilkår om
refusion overfor overdragede medarbejdere. Der var ikke påregnet yderligere
refusion eller omkostninger i henhold til nævnte aftale, men først efter
kurators nu udarbejdede boopgørelse har der kunnet konstateres en refusion til
betaling. Der henvises til prospektets afsnit 5.2, og den nævnte sag endte mod
al forventning med betaling af et større beløb. 

 

Der er indgået en bindende aftale til fuld og endelig afgørelse mellem
Advokatfirmaet Kroman Reumert og Travelmarket A/S via selskabets advokat, og
konsekvensen af aftalen betyder, at Travelmarket får en ekstraordninær
omkostning på kr. 288.000, som vil påvirke regnskabsåret 2007/2008. 

 

 

Yderligere oplysninger

Travelmarket

Adm. Direktør Ole Stouby, ols@travelmarket.com, telefon 4081 7247

 

Certified Adviser

Dahl-Sørensen & Partners A/S, Amager Torv 9, 1160 København K, tlf. 3364 9200,
website: www.dspco.dk 

 

Om Travelmarket 
Travelmarket driver en international internetbaseret rejsesøgemaskine -
www.travelmarket.com med avancerede søgefaciliteter. Selskabet retter sig mod
feriegæster og forretningsrejsende,der får stillet markedets bedste søgning på
flybilletter, pakkerejser,afbudsrejser og meget andet til rådighed via
www.travelmarket.dk. Travelmarket driver desuden et webbureau, der producerer
booking software og websider til rejsebranchens aktører. 
Travelmarket A/S (cvr 25 92 33 24), Nørregade 77, 7100 Vejle er noteret på
First North under TMCOM.