Renewagy A/S indgår købsaftale om køb af solcellepark på 8,55 MWp i Tyskland


Renewagy A/S kan meddele, at Selskabet på turnkey-basis har indgået købsaftale
med den tyske developer Beck Energy GmbH om køb af solcelleparkprojektet
Eckolstädt med en samlet kapacitet på 8,55 MWp. Projektet er et jordprojekt
placeret i byen Eckolstädt, som ligger i nærheden af Jena i forbundsstaten
Thüringen. 

Solcelleprojektet er et ”thinfilm” projekt og opføres med First Solar
solcellepaneler. 

Den samlede investeringssum udgør Euro 30,9 mio. 

Solcelleparken forventes endeligt færdiginstalleret ultimo december 2008 og
leveres i moduler af 2,85 MWp. 

Solcelleparken opføres af Beck Energy GmbH, som er en stor tysk developer af
solcelleprojekter baseret på ”thinfilm” teknologien. Dette er første projekt
som Renewagy A/S indgår købsaftale på med Beck Energy GmbH, og Renewagy A/S har
således styrket det strategiske netværk blandt de førende developere af
solcelleparker i Tyskland. 

Indgåelse af købsaftalen med Beck Energy GmbH på ovennævnte solcellepark sker
som et naturligt led i realisationen af Renewagy A/S' strategi om ved udgangen
af 2008 at have en idriftsat portefølje på i alt 80 MWp i overensstemmelse med
udmeldingen i årsrapporten for 2007 samt delårsrapporten pr. 31.3.2008. 

Renewagy A/S's samlede idriftsatte produktionskapacitet og produktionskapacitet
under opførsel udgør herefter 37,95 MWp indenfor solcelleparker og 9,20 MW
indenfor vindmølleparker. 

Attachments

selskabsmeddelelse nr 18.pdf