Nedjustering af forventningerne til årsresultatet for 2008


Ringkjøbing Bank skal herved fremlægge den aktuelle status med baggrund i
udviklingen på finansmarkederne. 

- Der forventes et årsresultat for 2008 på 80 mio. mod de seneste forventninger
på 125 mio. kr. 
Baggrunden herfor er at der forventes nedskrivninger på udlån på 65 mio. mod
tidligere forventet 10 mio. kr.  Disse nedskrivninger er hovedsagelig på lån,
hvor sikkerheden består af værdipapirer, der er faldet dramatisk inden for de
sidste uger. Tabene er urealiseret, men af forsigtighedshensyn vælger vi at
foretage nedskrivning af den anførte størrelse. Summen af denne type af lån
udgør i niveauet 400 mio. kr. efter nedskrivninger 

- Basisindtjeningen, inden nedskrivninger på udlån, forventes at blive 150 mio.
kr., det bedste i bankens historie. 

- Kursreguleringer for året forventes at blive negative med 5 mio. kr. 

- Ringkjøbing Banks basiskapital forventes ved årets udgang at udgøre 1,3 mia.
kr. svarende til en solvens 14,8, heraf kernekapital omkring 10,5. 

- Likviditeten er dækket af med tilsagte lån og trækningsretter hos danske og
udenlandske institutter med oprindelig løbetid på op til 7 år. Der er alene 100
mio. kr. der skal forlænges i 2009 ud af vores samlede langsigtede lån på i alt
ca. 2,3 mia. Ringkjøbing Bank har i den forbindelse gavn af flerårigt godt
samarbejde med en bred kreds af institutter. 

- Spredningen på Ringkjøbing Banks udlån og garantier er meget god med ca. 48%
til privat og 52% til erhverv. Heraf udgør ejendomsadministration 14,4%.
Ringkjøbing Bank er ikke eksponeret i projektfinansieringer inden for
ejendomsbranchen, ud over hvad der vedrører kunder i lokalområdet, og denne del
udgør under 2%. Endvidere er summen af store engagementer på et lavt niveau med
36%. Der har i det seneste år været 0-vækst på udlån som følger den
strategiplan der har været fulgt siden september 2007. 

Ringkjøbing Bank offentliggør regnskabet for 3. kvartal den 23. oktober  2008.

For yderligere information, kontakt venligst:
Adm.direktør Preben Knudsgaard, telefon: 99753200 
Direktør og IR-ansvarlig Kaj Damgaard, telefon: 99753231

Attachments

nedjustering arsresultat 2008.pdf