Søndagsavisen og Travelmarket i samarbejde


First North meddelelse nr. 25
Vejle den 6. oktober 2008

Søndagsavisen og Travelmarket i samarbejde

Søndagsavisen har netop lanceret ferieliv.dk, som er avisens nye satsning med
rejser under søndagsavisen.dk. 

Det sker i et samarbejde med Travelmarket, som har leveret rejsesøgemaskiner
med bl.a. fly, hotel, charter og temarejser til integration under ferieliv.dk. 

Rejsesøgemaskinen, med charter og afbudsrejser, er den mest komplette tjeneste,
som findes på det danske marked, og den indeholder de fleste charterselskaber.
Herudover findes rejsesøgemaskiner med fly, hotel og billeje, som on-line
afsøger hundredevis af rejseselskabers websider efter de bedste tilbud. 

”Partnerstrategien er vigtig for vores virksomhed, og vi ønsker at udbrede
vores tjenester til forbrugerne via rejsesøgemaskinen travelmarket.com men også
via partnere, som ønsker at benytte sig af vores kompetencer indenfor udvikling
og drift af vores rejsesøgemaskiner” - udtaler direktør Ole Stouby. 

Travelmarket leverer også rejsesøgemaskiner til bl.a. turengaartil.dk,
billundlufthavn.dk, sas.dk m.fl. og det er målsætningen, at der skal etableres
flere partnerskaber med både rejsesider og medievirksomheder i både ind- og
udland. 

Travelmarket forventer ikke, at aftalen får væsentlig indflydelse på årets
resultat. 

Yderligere informationer: 

Travelmarket
Adm. Direktør Ole Stouby, ols@travelmarket.com, telefon 4081 7247


Certified Adviser
Dahl-Sørensen & Partners A/S, Amager Torv 9, 1160 København K, tlf. 3364 9200,
website: www.dspco.dk 

Om Travelmarket 
Travelmarket driver en international internetbaseret rejsesøgemaskine -
www.travelmarket.com med avancerede søgefaciliteter. Selskabet retter sig mod
feriegæster og forretningsrejsende, der får stillet markedets bedste søgning på
flybilletter, hotel, billeje, pakkerejser, afbudsrejser og meget andet til
rådighed via www.travelmarket.dk. Travelmarket driver desuden et webbureau, der
producerer booking software og websider til rejsebranchens aktører. 
Travelmarket A/S (cvr 25 92 33 24), Nørregade 77, 7100 Vejle er noteret på
First North under TMCOM.

Attachments

first north meddelelse nr 25.pdf