Nedjustering af resultat i 2007/08 og Forventninger til 2008/09


InterMail har oplevet fald i efterspørgslen og haft en ikke-tilfredsstillende
drift i de to sidste måneder af regnskabsåret 2007/08, der sluttede 30.
september 2008. Det har medført, at driftsresultatet er blevet påvirket
negativt. Herudover har InterMail som følge af implementering af et nyt
it-system i den grafiske virksomhed i Kastrup haft en regnskabsmæssig fejl i
lageropgørelsen (ca. 3 mio. kr), der ligeledes udgiftsføres. InterMail har
derudover besluttet ekstraordinært at nedskrive på en række balanceposter
herunder på goodwill og it-system (ca. 3 mio. kr). 
Samlet medfører det en nedjustering af omsætningen fra ca. 650 mio. kr. til ca.
630 mio.kr og af resultatet før skat fra ca. - 5 mio. kr. til ca. - 22 mio. kr. 

Attachments

01 nedjustering.pdf