NanoCover A/S - Status


First North meddelelse nr. 70/28. november 2008
Brøndby den 28. november 2008

NanoCover A/S - Status

Ledelsen i NanoCover A/S har måtte konstatere, at det kræver flere ressourcer
end forventet at genopbygge NanoCover aktiviteten efter rekonstruktionen.
Ressourcer som selskabet ikke er i besiddelse af og som i det nuværende
finansielle miljø ikke skønnes realistiske at kunne fremskaffe. 

Ledelsen har derfor besluttet, at man vil forsøge at afhænde NanoCover
konceptet, hvilket dog endeligt skal godkendes af generalforsamlingen. Som
følge af ledelsens beslutning vil hovedparten af medarbejderne samtidig med
offentliggørelsen af denne meddelelse blive opsagt. Slagsprocessen forventes at
kunne gennemføres indenfor medarbejdernes opsigelsesperiode og sideløbende med
salgsprocessen arbejdes der med at få etableret industriel anvendelse af
NanoCover produkter. 

Ledelsen vil i samarbejde med selskabets storaktionær Lindforch Invest I ApS
forsøge at finde nye aktiviteter, der enten kræver færre ressourcer at opbygge
eller som vurderes lettere at fremskaffe kapital til. Der foreligger endnu
ingen aktuelle planer. 

I First North meddelelse nr. 68 af 20. oktober 2008 blev det oplyst, at
selskabet snarest mulig ville indkalde til ekstraordinær generalforsamling.
Datoen er nu fastsat til 18. december 2008. Formel indkaldelse vil blive
udsendt i henhold til vedtægterne og offentliggjort i meddelelse via First
North. 

Selskabets Certified adviser Breinholt Consulting A/S ophører pr. årsskiftet
med at være Certified adviser på First North. NanoCover A/S har derfor indgået
ny aftale med Howarth Revisorerne, Strandvejen 58 i Hellerup. Således bliver
det pr. 1. december 2008 Howarth Revisorerne, der fremover skal vejlede
NanoCover A/S og hjælpe selskabet med at opfylde sine forpligtelser i forhold
til First North. 

Endvidere flytter NanoCover A/S pr. 1. december 2008 sin forretningsadresse til:

NanoCover A/S
Kongevejen 153
2830 Virum.


Med venlig hilsen,

Henrik Vester
Adm. direktør

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Adm. direktør Henrik Vester,
telefon 48 48 43 00. 

Selskabets Certified Adviser Breinholt Consulting A/S, v/ Adm. direktør Helle
M. Breinholt, telefon 36 30 80 89.

Attachments

fn 70 d3 - status.pdf