Selskabsmeddelelse 36 - 2008 NASDAQ OMX Københavns Fondsbørs 29. december 2008 Ekstraordinær generalforsamling i Forstædernes Bank Forstædernes Bank afholdt ekstraordinær generalforsamling den 29. december 2008. Alle forslag i henhold til dagsordenen (vedlagt) blev vedtaget, hvilket vil sige: • Bestyrelsen bemyndiges til at forhøje aktiekapitalen ad én eller flere gange med indtil nominel kr. 1.000.000.000 indtil den 1. januar 2013 • Repræsentantskabet ophæves Umiddelbart efter den ekstraordinære generalforsamling holdt bestyrelsen møde, hvor det i henhold til bemyndigelsen blev besluttet at udvide aktiekapitalen med nominelt 477.000.000 kr. Kapitaltilførslen blev i sin helhed tegnet af Nykredit Realkredit A/S med en tegningskurs på 105 pr. aktie af nominel kr. 25, hvorved Forstædernes Bank blev tilført kr. 2.003.400.000. Med venlig hilsen Bestyrelsen -------------------------------------------------------------------------------- Bilag: Dagsorden til ekstraordinær generalforsamling. Kontaktperson: Steffen Torvits, IR- & pressechef: tlf. 22 22 20 36 Denne meddelelse er udsendt i en dansk og en engelsk udgave. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.
Ekstraordinær generalforsamling i Forstædernes Bank 29. december 2008
| Source: Forstædernes Bank A/S