Forventninger til årsresultat for 2008


Regnskabstallene nedenfor er foreløbige og kan blive ændret frem mod
offentliggø-relsen af årsregnskabsmeddelelse og årsrapport den 5. februar 2009. 

Resultatet for 2008 i Nykredit Realkredit koncernen viser fortsat vækst i
kundeforret-ningerne og lave tab på realkreditudlån, men resultatet er
betydeligt præget af den ekstraordinære udvikling på de finansielle markeder
med bankkrak, faldende aktie-kurser, betydelige udvidelser af en række
rentespænd og købet af Forstædernes Bank. 

Den stabile vækst i Nykredit Realkredit koncernens kundevendte forretninger
fortsat-te i 2008 og steg med 11% til 7,2 mia. kr. eksklusive Forstædernes
Bank, jf. neden-for. 

Til trods for den finansielle krise og fald i ejendomspriserne blev koncernens
ned-skrivninger på realkreditudlån kun 0,2 mia. kr. (0,02% af udlånet) og 0,4
mia. kr. på øvrige udlån til ikke-finansielle kunder, eksklusive Forstædernes
Bank. 

Den ekstraordinære udvikling på de finansielle markeder - ikke mindst i 4.
kvartal 2008 - påvirkede Nykredit Realkredit koncernens regnskab betydeligt som
følge af Nykredits relationer til finansielle virksomheder. De væsentligste
effekter, eksklusive Forstædernes Bank udgør 1,4 mia. kr.: 

•	Nedskrivning på garantiforpligtelser i forhold til Det Private Beredskab
vedrørende Roskilde Bank og EBH Bank på 0,2 mia. kr. 
•	Nedskrivning på udlån til EBH-koncernen på 0,3 mia. kr. Udlånet til
EBH-koncernen skal ses i sammenhæng med et betydeligt forretningssamarbejde
mel-lem Nykredit og EBH-koncernen. 
•	Værdireguleringer vedrørende egenpositioner i Markets & Asset Management på
0,8 mia. kr., heraf 0,4 mia. kr. vedrørende sædvanlige egenpositioner og 0,4
mia. kr. vedrørende Kalvebod-obligationer (ansvarlig kapital i danske
pengeinstitutter). Nykredit har i den forbindelse valgt ikke at anvende de nye
regler i IAS39, der gi-ver mulighed for at reklassificere visse finansielle
aktiver med det formål at undla-de værdiregulering over driften. 
•	Omkostninger til garantiprovision til staten på 0,1 mia. kr.

Attachments

forventninger til arsresultat for 2008 - 16.1.2009.pdf