Ændring i ledelsen i Fionia Bank og kapitalforhøjelse


Fionia Banks bestyrelse har besluttet at styrke direktionen ved at ansætte
cand. jur. Jørgen Bast som ny administrerende direktør. Jørgen Bast tiltræder
1. februar 2009. 

Jørgen Bast er 59 år og kommer fra en stilling som kreditdirektør i Sparbank
A/S. Fra 2001 til 2006 var Jørgen Bast administrerende direktør i F. Uhrenholt
Holding A/S. I perioden 1992 til 2001 var Jørgen Bast ansat i Danske Bank,
senest som ordførende områdedirektør, Område Fyn. 

Samtidig fratræder Henrik Borup Jeppesen sit job som bankdirektør med
øjeblikkelig virkning. 

Bankens direktion består derefter af administrerende direktør Jørgen Bast og
bankdirektør Kaj Østergaard Mortensen. 

Kapitalforhøjelse
Bestyrelsen har til generalforsamlingen den 10. marts 2009 besluttet at
indstille, at bestyrelsen får en bemyndigelse til at gennemføre én eller flere
kapitalforhøjelser. 

Det er bankens hensigt at bruge tiden indtil generalforsamlingen til at sondere
mulighederne for afsætning af nye aktier til både nuværende aktionærer, andre
potentielle investorer i bankens markedsområde og blandt Fionia Banks nære
samarbejdspartnere. 

Størrelsen på kapitaltilførslen og emissionsformen vil blive fastlagt i
forlængelse af disse sonderinger. 


Venlig hilsen

Bo Stærmose
Bestyrelsesformand