Ændring af forventet årsresultat før skat for 2008


--------------------------------------------------------------------------------
| Ændring af forventet årsresultat før skat for 2008                           |
--------------------------------------------------------------------------------
Banken har på et foreløbigt grundlag for forventningerne til resultatet for 2008
konkluderet følgende:                                                           
I kvartalsmeddelelsen for 3. kvartal 2008                                       
(fondsbørsmeddelelse nr. 27/2008) var forventningerne et resultat før skat for  
hele 2008 i intervallet 20 - 25 mio. kr.                                        
Den negative udvikling på                                                       
fondsmarkederne er fortsat i 4. kvartal, hvilket har givet negative             
kursreguleringer på bankens værdipapirer i forhold til seneste                  
periodemeddelelse.                                                              
I forbindelse med lukning af bankens filial i Holbæk pr.                        
12. december 2008 har vi konstateret et betydeligt behov for nedskrivninger på  
engagementer i filialen. Det skal understreges, at nedskrivninger i bankens     
øvrige filialer er på det forventede niveau. Bankens udlånsportefølje er        
kendetegnet ved en stor spredning på sektorer og brancher. Bankens solvens vil  
blive i intervalet 13 - 14%.                                                    
Nedskrivningerne er ligeledes påvirket negativt                                 
af stigning i de gruppevise nedskrivninger samt forøgede udgifter til Det       
Private Beredskab.                                                              
Med baggrund i de forøgede nedskrivninger samt negative                         
kursreguleringer på bankens egen-beholdning af aktier og obligationer, forventes
et resultat før skat for koncernen Skælskør Bank at blive et underskud i        
niveauet 15 - 20 mio. kr. og efter skat et underskud på 8 - 12 mio. kr.         
Banken offentliggør sin årsregnskabsmeddelelse for 2008 onsdag den 18. februar  
2009 - jf. finanskalenderen for 2009.                                           
Spørgsmål til denne fondsbørsmeddelelse                                         
bedes rettet til administrerende direktør Carsten Roth på telefon 59 57 60 00.  

Med venlig hilsen                                                               
                                 Skælskør Bank                                  

                                  Carsten Roth                                  
                                 Adm. direktør                                  
                                                                                
              Meddelelse nr. 1 / 2009                                           
                                                              Side 1 af 1

Attachments

fondsbrsmeddelelse 01 2009 forventet arsresultat fr skat for 2008.pdf