TDC Regnskabsmeddelelse for 2008


Hovedpunkter

• Omsætningen faldt med DKK 0,5 mia. eller 1,3% til DKK 38,8 mia. i 2008.
Udviklingen kan hovedsageligt henføres til faldende indenlandsk fastnettelefoni
som følge af migrering til mobiltelefoni og VoIP. Frasalget af den
internationale trafikforretning, mindre salg af CPE, frasalg og outsourcing af
terminalsalg og salg af CPE til erhvervskunder samt lavere priser på
international mobil-roaming havde ligeledes en ugunstig indvirkning på
omsætningen. Denne udvikling blev delvist opvejet af flere tv-kunder, større
omsætning fra den gennemsnitligt større bredbåndskundebase og en højere
gennemsnitlig omsætning pr. kunde, samt flere danske mobildetailkunder og flere
mobilkunder i Sunrise. HTCC's erhvervelse af Invitel og Memorex havde også en
positiv indvirkning på omsætningen, men blev delvist opvejet af frasalget af
Bité og SBC. Korrigeret for erhvervelse og frasalg af virksomheder faldt TDC's
omsætning med 2,4 %. 

• Resultat før afskrivninger, amortiseringer og særlige poster (EBITDA) steg
med DKK 0,7 mia. eller 5,4% til DKK 13,2 mia. Udviklingen skyldtes primært
lavere lønomkostninger som følge af færre fuldtidsbeskæftigede medarbejdere.
Endvidere havde gevinster vedrørende frasalg af mindre forretningsområder samt
vækst i bredbånds- og kabel-tv-forretningen en positiv indvirkning. Udviklingen
blev delvist opvejet af et fald i Sunrises EBITDA relateret til lavere
mobiltermineringspriser, lavere abonnementspriser samt øgede omkostninger til
akkvisition og fastholdelse af kunder. Korrigeret for erhvervelse og frasalg af
virksomheder steg EBITDA med 3,5 %. 

• Resultat af primært drift (EBIT) eksklusive særlige poster steg 17,3% til DKK
7,4 mia. 

• Årets resultat faldt med DKK 5,4 mia. til DKK 2,8 mia. i 2008. Faldet
skyldtes primært udviklingen for særlige poster. 

• Årets resultat af fortsættende aktiviteter eksklusive særlige poster og
dagsværdireguleringer steg med DKK 2,0 mia. til DKK 4,7 mia. i 2008, hvilket
hovedsageligt afspejler et højere EBITDA og lavere finansielle
nettoomkostninger. 

• Pengestrømme I alt fald til DKK (1.855) mio. Sammenlignet med DKK 4.796 mio.
i 2007, væsentligst som følge af salg af ejendomme og frasalg af Talkline og
Bité i 2007. 

• Den rentebærende nettogæld faldt med DKK 6,3 mia. til DKK 35,1 mia.
hovedsageligt som følge af frasalget af Polkomtel. 

• Der foreslås et udbytte på DKK 9,00 per aktie sammenlignet med DKK 3,60 for
2007. 


Forventninger til 2009

• Omsætningen forventes at ligge på niveau med 2008.

• Resultat af fortsættende aktiviteter eksklusive særlige poster forventes at
ligge på niveau med 2008. 
 

Læs den fulde rapport på nedenstående link.

For henvendelser vedr. rapporten kontakt TDC Investor Relations på 6663 7680.

TDC A/S,
Teglholmsgade 1,
0900 København C,
tdc.dk

Attachments

release 02-2009 regnskabsmeddelelse for 2008.pdf