Indkaldelse til ordinær generalforsamling FIH Erhvervsbank A/S


Til aktionærerne

27. februar 2009

Ordinær generalforsamling 10. marts 2009

Herved indkaldes til ordinær generalforsamling i FIH Erhvervsbank, CVR-Nr.
17029312. 

Generalforsamlingen afholdes

tirsdag den 10. marts 2009 kl. 15:30

på selskabets hjemsted, Langelinie Allé 43, 2100  København Ø, med føl-gende
dagsorden: 

 1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
 2. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse
 3. Fremlæggelse af koncernregnskab
 4. Beslutning om decharge til direktion og bestyrelse
 5. Forslag til overskuddets fordeling
 6. Bestyrelsens forslag om, at den bemyndiges til at lade selskabet
	erhverve op til 10 % egne aktier til den på erhvervelsestidspunktet 
	gældende markedskurs med en afvigelse på indtil 10 % i tiden indtil 
	31. maj 2010
 7. Bestyrelsens forslag om at slette § 4 og § 12, 2. afsnit
 8. Valg af medlemmer til bestyrelsen
 9. Valg af 2 statsautoriserede revisorer
10. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionær
	
Ad punkt 6
Den foreslåede bemyndigelse skal alene bruges til erhvervelse af aktier til
overholdelse af FIH Erhvervsbanks forpligtelser i forbindelse med det i februar
2005 etablerede medarbejderaktieprogram, der omfatter 25.883 stk. aktier
båndlagt til og med år 2010. 
	
Ad punkt 7
Det foreslås at slette vedtægternes § 4 og § 12, 2. afsnit, der vedrører et af
industriministeren rentefrit indskud i henhold til lovbekendtgørelse nr. 103 af
28. februar 1986 om statsligt indskud i FinansieringsInstituttet for Industri
og Håndværk A/S. Det ansvarlige lån er endeligt afviklet i 2007. 

Som følge heraf udpeger økonomi- og erhvervsministeren ikke længere et
ekstraordinært bestyrelsesmedlem til FIH Erhvervsbanks bestyrelse, jf. §12, 2.
afsnit, som derfor også slettes. 

Ad punkt 8
De af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer vælges for et år ad
gangen. Bestyrelsen indstiller følgende generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmer til genvalg: 

Adm.direktør Hans Skov Christensen, DI
Guðni Aðalsteinsson, Kaupthing Resolution Committee
Professor Ragnar Árnason, Islands Universitet
Direktør Hans Ejvind Hansen
Formand for bestyrelsen i Nielsen & Nielsen Holding A/S
Svend-Aage Nielsen
Formand for DA Jørgen Vorsholt.
	
Ad punkt 9
Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Revisionsaktieselskab og Grant
Thornton, Revisionsaktieselskab. 

Til vedtagelse af beslutninger om ændring af vedtægterne eller om selskabets
opløsning udkræves, medmindre lovgivningen kræver yderligere kvalificeret
majoritet, at henholdsvis mindst halvdelen og mindst to tredjedele af den
stemmeberettigede aktiekapital er repræsenteret på generalforsam-lingen, og
beslutningen vedtages med mindst to tredjedele såvel af de afgiv-ne stemmer som
af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. 

Dagsordenen for generalforsamlingen og årsregnskabet for 2008 med
koncernregnskab samt revisorpåtegning og årsberetning fremlægges senest 8 dage
før generalforsamlingen på selskabets kontor og tilsendes samtidig enhver
noteret aktionær. 

Adgangskort og stemmesedler kan til og med den 5. marts 2009 rekvireres ved
indsendelse eller indlevering af vedlagte rekvisition til selskabet eller mod
behørig dokumentation ved henvendelse på selskabets kontor (alle hverdage
mellem kl. 10-16). 


Et eksemplar af det trykte regnskab for 2008 vedlægges.
	

På bestyrelsens vegne

Hans Skov Christensen
Formand


Offentliggjort den 27. februar 2009 kl. 15:00 - kontaktperson: Kirsten Madsen
tel. 72225004

Attachments

07-2009dk indkordgen_marts09_270209.pdf