Indberettet til NASDAQ OMX Copenhagen den 2. april 2009 Resume: Landic Property Bonds VI (Sverige) A/S's regnskabsmæssige resultat for 2008 Koncernens resultatopgørelse udviser et underskud efter skat på DKK 176,2 mio., (2006/07: DKK 115,6 mio.) og koncernens balance udviser en egenkapital pr. 31. december 2008 på DKK 25,2 mio. (2006/07: DKK 214,0 mio.). Årets resultat udgør et underskud før værdireguleringer på investeringsejendomme, gæld og derivater, netto på DKK -15,8 mio., hvilket er lavere end forventet (2006/07: DKK 36,8 mio.). Periodens resultat er væsentligst fremkommet som følge af værdireguleringer på investeringsejen-domme, gæld og derivater på netto DKK -240,2 mio. (2006/07: DKK 129,3 mio.) samt af negative kursreguleringer på DKK 51,6 mio. (2006/07 DKK 6 mio.) Det negative resultat er fremkommet, som følge af den verserende krise i den internationale finansielle sektor, aktuelle konjunkturafmatning, negative prisudvikling på ejendomsmarkedet, fald i renteniveauet i Sverige samt svækkelse af den svenske krone. Det aktuelle renteniveau i Sverige er faldet markant, hvilket har medført fald i markedsværdien af renteswap, og dermed påvirket regnskabet negativt. I regnskabsperioden er der planmæssigt indgået lejeindtægter fra ejendommene. Ledelsen vurderer resultatet som utilfredsstillende. For regnskabsperioden 2009 forventer koncernen et resultat før skat og værdireguleringer af investe-ringsejendomme, gæld og derivater, netto på DKK 35 - 39 mio. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Company Secretary Klaus T.W.Lund på telefon + 45 3378 4000.
Årsrapport 2008
| Source: Landic Property Bonds VI (Sverige) A/S