Et lavere aktivitetsniveau som følge af den fortsatte negative konjunkturudvikling og en yderligere svækkelse af den svenske krone påvirker omsætning og indtjening i InterMail negativt. Såvel omsætning og indtjening forventes derfor at blive lavere end tidligere meddelt. Der foretages nu væsentlige strukturelle ændringer af virksomheden, der bringer virksomheden tilbage i positiv drift. I den første del af 2009 er der sket en yderligere forværring af de økonomiske kon-junkturer, hvilket har haft en negativ påvirkning på efterspørgslen efter InterMails produkter og services - både inden for Konvolut og Kommunikationsløsninger. Konvo-lut er påvirket af den lavere postmængde, og inden for Kommunikationsløsninger ses et generelt fald i efterspørgslen. Forretningsområdet Kommunikationsløsninger har blandt andet en række store kunder inden for bilindustrien og detailhandlen, og begge disse segmenter er voldsomt påvirket af konjunkturudviklingen. Samtidig er den svenske krone blevet yderligere svækket, og da mere end halvdelen af InterMails omsætning genereres i svenske kroner, har dette en negativ effekt både på den samlede omsætning og resultat. På denne baggrund er det ikke længere realistisk at forvente, at omsætning og indtjening kan fastholdes på det tidligere forventede niveau. Den samlede omsætning i 2008/09 forventes nu at blive i niveauet 580- 600 mio. kr. mod tidligere forventet 600-620 mio. kr. jf. delårsrapport for 1. kvartal 2008/09 af 21. januar 2009. Resultat før skat forventes at blive i niveauet -15 mio. dkk. mod tidligere forventet omkring nul
Justering af forventninger til 2008/09 og gennemførelse af væsentlige strukturelle ændringer
| Source: InterMail A/S