Indkaldelse til generalforsamling den 6. maj 2009 - bemærk ny dato


First North pressemeddelelse 6/2009                                             
22. april 2009                                                                  

Indkaldelse til generalforsamling den 6. maj kl. 14.00                          

Bestyrelsen for Zepto Computers A/S indkalder herved aktionærerne til Selskabets
ordinære generalforsamling                                                      

Denne indkaldelse erstatter den tidligere indkaldelse af 8. april 2009 (First   
North pressemeddelelse 5/2009) til den ordinære generalforsamling.              
Generalforsamlingen afholdes således ikke den 28. april 2009, kl. 14.00, som    
tidligere angivet i indkaldelsen.                                               
Baggrunden for ændringen af generalforsamlingsdatoen skyldes en ændring i det   
indkomne forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til at kunne forhøje selskabets
aktiekapital i perioden frem til 28. april 2010. Det er nu præciseret i         
forslaget, at en eventuel kapitalforhøjelse gennemført i henhold til            
bestyrelsens bemyndigelse kun kan ske med fortegningsret for selskabets         
aktionærer ligesom minimums kursen på nye aktier, udstedt i medført af          
bemyndigelsen, er ændret.                                                       


Generalforsamlingen afholdes:                                                   

Onsdag den 6. maj kl. 14.00 hos Zepto Computers A/S på adressen Baldersbuen 38, 
2640 Hedehusene.                                                                
Dagsorden:                                                                      

Valg af dirigent                                                                

Bestyrelsens beretning om Selskabets virksomhed i det forløbne år               

Forelæggelse af årsrapport til godkendelse                                      

Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til         
godkendte årsrapport                                                            

Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til at forhøje aktiekapitalen med indtil
nominelt kr. 2.000.000.                                                         

Der forslås indsat følgende nye bestemmelse i selskabets vedtægter. Det bemærkes
at vedtagelse af forslaget kræver kvalificeret majoritet.                       

"På selskabets ordinære generalforsamling den 6. maj 2009 blev selskabets       
bestyrelse bemyndiget til indtil den 28. april 2010 ad én eller flere gange at  
forhøje selskabets aktiekapital med indtil nominelt kr.2.000.000 nye aktier mod 
kontant betaling til mindst kurs 735, svarende til en mindste pris på kr. 2,94  
pr. aktie af 0,40. Selskabets aktionærer skal have fortegningsret til de nye    
aktier. De nye aktier skal lyde på navn og være omsætningspapirer."             


Valg af bestyrelse                                                              

Ifølge vedtægterne afgår alle generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer på  
hvert års ordinære generalforsamling, men kan genvælges. Lars Göran Jarnryd og  
Tom Vedvik ønsker at udtræde af bestyrelsen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er  
villige til at modtage og indstilles til genvalg. Endvidere indstilles Jesper   
Lund, Tina Fogh Aagaard og Johnny Helander til at indtræde i bestyrelsen.       

Valg af revisor                                                                 

Bestyrelsen foreslår genvalg af selskabets revisor. Det bemærkes at             
revisorselskabet har ændret navn til TimeVision Hillerød Registreret            
Revisionsaktieselskab.                                                          

Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller aktionærer                             

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til indtil  
næste ordinære generalforsamling på selskabets vegne at erhverve aktier i       
selskabet svarende til maksimalt 10 % af selskabets aktiekapital til den        
aktuelle børskurs i henhold til aktieselskabslovens regler herom.               

Eventuelt                                                                       


Dagsordenen, de fuldstændige forslag samt den reviderede årsrapport vil senest 8
dage før generalforsamlingens afholdelse være tilgængelige på www.zepto.dk og   
ligge til eftersyn på selskabets kontor, Baldersbuen 38, 2640 Hedehusene.       

Adgang til generalforsamlingen har aktionærer, der senest 8 dage inden          
generalforsam-lingen har løst adgangskort for sig selv og eventuel medfølgende  
rådgiver. Adgangskort kan rekvireres ved at returnere den fremsendte            
tilmeldingsblanket til Zepto Computers A/S, Att.: Investor Relations,           
Baldersbuen 38, 2640 Hedehusene eller via fax nr. 47 37 10 27.                  
Adgangskort udstedes til den i selskabets aktiebog noterede aktionær.           

Opmærksomheden henledes endvidere på vedtægternes pkt. 4.8, hvorefter           
en                                                                              
aktionær, der har erhvervet aktier ved overdragelse, ikke kan udøve             
stemmeret                                                                       
for de pågældende aktier på generalforsamlinger, der er indkaldt, uden          
at                                                                              
aktierne er blevet noteret på vedkommendes navn i Selskabets aktiebog senest    
1 måned før generalforsamlingen.                                                
For yderligere information kontakt venligst:                                    
Lasse Frost, CEO, Zepto A/S		                                                   
Mobil: 21 20 90 90, E-mail: lf@zepto.dk                                         


Zepto's godkendte rådgiver er:                                                  
Schrøder Partners A/S, att.: Gert Mortensen                                     
Kongevejen 153, 2830 Virum                                                      
Email: gm@schroderpartners.dk                                                   
Telefon.: 43 58 33 00                                                           


Om Zepto                                                                        
Zepto producerer og sælger bærbare pc'er og LCD-TV og er i dag Europas største  
producent af bærbare pc'er. Virksomheden har hovedsæde i Hedehusene og er       
desuden repræsenteret i Sverige, Norge, Finland, Island, Tyskland, England,     
Holland, Belgien, Østrig, Luxembourg, Malta, Italien og Frankrig. Virksomheden  
samarbejder med en af verdens største notebook producenter, som leverer de      
bærbare pc'er uden harddisk, ram, processorer og anden ekstern lagring. Zepto   
konfigurerer herefter de bærbare pc'er efter kundernes individuelle behov.      
Ejerne bag virksomheden har mere end 20 års erfaring fra IT-branchen indenfor   
komponenter, salg, markedsføring og teknisk service.                            
For mere information om                                                         
Zepto besøg www.zepto.com

Attachments

presse_6_zepto_generalforsamling_09_220409.pdf