Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje f.m.b.a., afholdt den 29. april 2009 ordinær generalforsamling med følgende dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2008 Bestyrelsesformand Niels Roth afgav mundtlig beretning, der blev godkendt af general-forsamlingen 2. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapport 2008 og forslag om udlodning Generalforsamlingen godkendte årsrapporten og bestyrelsens forslag om udlodning på 2,91 % eller 12.035 t.kr., svarende til 2,91 kr. pr. foreningsbevis. 3. Forslag fra bestyrelsen om bemyndigelse til suspension af indløsningsadgang samt ændring af Foreningens vedtægter Bestyrelsens forslag, om bemyndigelse til, efter bestyrelsens valg, at forlænge den igangsatte suspension af indløsningsadgangen, jf. vedtægternes pkt. 10.4, frem til den ordinære generalforsamling i 2011 eller et sådan tidligere tidspunkt, som bestyrelsen måtte beslutte samt forslag om ændring af vedtægternes pkt. 9.3 således, at det fra-drag, der kan foretages i forbindelse med indløsning, forhøjes fra 5 % til 15 %, blev vedtaget. Da 2/3 af foreningens samlede foreningsbeviser ikke var repræsenteret på generalfor-samlingen, men mere end 2/3 af de afgivne stemmer var for forslaget, oplyste besty-relsesformanden, at der inden tre måneder vil blive indkaldt til en ny generalforsam-ling, på hvilken forslagene kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer, uanset antal repræsenterede foreningsbeviser. 4. Valg af medlemmer til bestyrelsen Bestyrelsens forslag om genvalg af Flemming Borreskov og Jesper Bo Hansen samt nyvalg af underdirektør, finanschef Søren Schjødt-Hansen, Finanssektorens Pensionskasse blev vedtaget. 5. Valg af revisor Bestyrelsens forslag om genvalg af KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev vedtaget. 6. Bemyndigelse til bestyrelsen til, i tiden indtil næste ordinære generalforsamling, at opkøbe for op til 10 % af de af foreningen udstedte foreningsbeviser til den på købstids-punktet gældende børskurs +/- 10 %. Bestyrelsens forslag blev vedtaget. 7. Indkomne forslag Der var ikke indkommet yderligere forslag. 8. Eventuelt Intet til behandling Da dagsordenen var udtømt, blev generalforsamlingen herefter hævet.
Forløb af ordinær generalforsamling den 29. april 2009
| Source: Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje