Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 6. maj 2009


First North meddelelse 7/2009 
6. maj 2009

Resumé: Generalforsamlingen for Zepto Computers A/S har på selskabets ordinære
generalforsamling d. 6. maj 2009 godkendt årsrapporten for 2008 og vedtaget
resultatdisponering 

Referat fra Zepto Computers A/S ordinære generalforsamling

Bestyrelsen indstillede advokat Jacob Kornerup, Horten A/S til dirigent. Dette
blev vedtaget. 

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og gav
ordet til selskabets adm. direktør Lasse Frost for en gennemgang af ledelsens
beretning for året. Endvidere fortalte Lasse Frost også om selskabets planer
for 2009. 

Generalforsamlingen godkendte årsrapporten for 2008 og vedtog den foreslåede
resultatdisponering. 

Samtlige medlemmer af bestyrelsen var på valg. Lasse Frost og Karsten Ree blev
genvalgt. Herudover valgte generalforsamlingen flg. nye medlemmer i
bestyrelsen: 

•	Tina Fogh Aagaard
•	Johnny Helander
•	Ole de Leeneer
•	Jesper Lund

Generalforsamlingen genvalgte TimeVision Hillerød Registreret
Revisionsaktieselskab til selskabets revisor. 

Generalforsamlingen godkendte det af bestyrelsen stillede forslag ang.:

•	Bemyndigelse til bestyrelsen om at forhøje aktiekapitalen med indtil nominelt
kr. 2.000.000 og vedtog flg. ændring i selskabets vedtægter: 

'På selskabets ordinære generalforsamling den 6. maj 2009 blev selskabets
bestyrelse bemyndiget til indtil den 28. april 2010 ad én eller flere gange at
forhøje selskabets aktiekapital med indtil nominelt kr. 2.000.000 nye aktier
mod kontant betaling til mindst kurs 735, svarende til en mindste pris på kr.
2,94 pr. aktie á 0,40. Selskabets aktionærer skal have fortegningsret til de
nye aktier. De nye aktier skal lyde på navn og være omsætningspapirer.' 

Generalforsamlingen godkendte det af bestyrelsen stillede forslag ang.:

•	Bemyndigelse til bestyrelsen om at lade selskabet erhverve egne aktier
indenfor 10% af aktiekapitalen til den aktuelle børskurs 


For yderligere information kontakt venligst:
Lasse Frost, CEO, Zepto A/S		
Telefon: 21 20 90 90, E-mail: lf@zepto.dk 

Zepto's godkendte rådgiver er:
Schrøder Partners A/S, att.: Gert Mortensen
Kongevejen 153, 2830 Virum
Email: gm@schroderpartners.dk
Telefon.: 43 58 33 00

Zepto producerer og sælger bærbare pc'er og LCD-TV. Virksomheden har hovedsæde
i Hedehusene og er desuden repræsenteret i Sverige, Norge, Finland, Holland,
Tyskland, Schweiz, England, Spanien og Malta. Virksomheden samarbejder med
nogle  af verdens største notebook producenter, som leverer de bærbare pc'er
uden harddisk, ram, processorer og anden ekstern lagring. Zepto konfigurerer
herefter de bærbare pc'er efter kundernes individuelle behov. Ejerne bag
virksomheden har mere end 20 års erfaring fra IT-branchen indenfor komponenter,
salg, markedsføring og teknisk service. 

For mere information om Zepto besøg www.zepto.com

Attachments

presse_7_2009_zepto_generalforsamling_referat_060509.pdf