1. januar 2009 - 30. juni 2009 Regnskabets hovedtal - Basisindtjeningen efter nedskrivninger udgjorde -1.374 mio. kr. i 1. halvår 2009 mod 144 mio. kr. i samme periode af 2008. Udviklingen skyldes primært nedskrivningerne, der i 1. halvår 2009 blev 1.390 mio. kr. mod 95 mio. kr. i 2008. - Beholdningsindtjeningen udgjorde -1 mio. kr. i 1. halvår 2009 mod -100 mio. kr. i samme periode året før. - Forstædernes Banks resultat før skat for 1. halvår 2009 blev således -1.375 mio. kr. mod 44 mio. kr. i 2008. Efter skat blev resultatet -1.041 mio. kr. mod 31 mio. kr. i 2008. Kort om 1. halvår 2009 - Stigning i nettorenteindtægter fra forretningsdrift. - Stigning i omkostningerne primært som følge af omkostninger til statsgarantiordningen. - Samlet forretningsomfang på 56,8 mia. kr. ultimo juni 2009, hvilket er 14,3 mia. kr. mindre end på samme tidspunkt sidste år og 2,6 mia. kr. under niveauet ultimo 2008. Faldet skyldes primært markedsdrevet fald i kundernes depotværdier samt nedbringelse af udlån bl.a. pga. nedskrivninger. - Der er oplevet en stigning i indlån og et fald i udlån, hvorved bankens indlånsunderskud er faldet. - Banken har en solid og komfortabel likviditets- og fundingsituation, hvilket understreges af, at overdækningen i forhold til 10 %-kravet i lov om finansiel virksomheds § 152 er i størrelsesordenen 7,3 mia. kr., svarende til en overdækning på 220%. - Solvensprocenten udgør 17,0% og solvensbehovet er opgjort til 15,9% pr. 30. juni 2009. - Bankens kernekapital vil inden udgangen af august blive øget med 1,15 mia. kr. til 3,9 mia. kr. gennem kapitalindskud fra Nykredit Realkredit A/S. Samtidig vil det nuværende efterstillede kapitalindskud på 0,35 mia. kr. blive førtidsindfriet. Forstædernes Banks halvårsrapport findes på forbank.dk samt nykredit.dk. Kontakt Bestyrelsesformand Peter Engberg Jensen, Nykredit - tlf. 44 55 16 50 Bankdirektør Niels Fessel - tlf. 44 55 30 05
Halvårsrapport - Forstædernes Bank A/S
| Source: Forstædernes Bank A/S