PLUS Råvarer 2013 og PLUS Råvarer Super 2013 - betalingsstandsning i TuranAlem Finance B.V.


Betalingsstandsningen i TuranAlem Finance B.V. påvirker
CDO-sikkerhedsobligationer for PLUS-obligation udstedt af BIG 5 A/S. 

Betalingsstandsningen i TuranAlem Finance B.V. har en negativ påvirkning på
CDO- sikkerhedsobligationen, der er pantsat til sikkerhed for PLUS Råvarer 2013
og PLUS Råvarer Super 2013. 

Den anvendte CDO-sikkerhedsobligation har en buffer til at absorbere et antal
konkurser i den tilhørende underliggende referenceportefølje. Denne
betalingsstandsning har berørt bufferen på CDO-sikkerhedsobligationen, således
at bufferen er faldet fra 2,5 % til 1,5 %. På udstedelsestidspunktet var
bufferen 5,4 %. 

For PLUS Råvarer 2013 og PLUS Råvarer Super 2013 er der nu en risiko for tab på
hovedstolen og dermed risiko for tab af store dele af investeringen, såfremt
yderligere 2 virksomheder går konkurs afhængigt af de konkursdividender, der
måtte være i de eventuelt konkursramte virksomheder. Det skal understreges, at
det afgørende for CDO-sikkerhedsobligationerne er den resterende
bufferstørrelse, som efterfølgende omregnes til et forventet resterende antal
konkurser, der kan tåles uden tab på CDO-sikkerhedsobligationerne ud fra en
antaget konkursdividende på 30 procent for fremtidige konkurser. For
CDO-sikkerhedsobligationerne bag PLUS Råvarer 2013 og PLUS Råvarer Super 2013
bliver dette til ca. 1 konkurs ud fra ovenstående metode. 

Supplerende oplysninger om udviklingen og status på CDO-sikkerhedsobligationer
for PLUS-obligationer udstedt af BIG koncernen fremgår af PLUS Invest Nyt, som
kan hentes på hjemmesiden www.plusinvest.dk eller rekvireres ved henvendelse
til administrator. 

Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til Partner Relations på
telefon 77 30 90 00. 

Med venlig hilsen
BI Holding A/S, administrator for BIG 5 A/S


Torben A. Nielsen
Adm. direktør


Udsteder:
BIG 5 A/S, CVR: 28 11 85 46
c/o administrator BI Holding A/S
Sundkrogsgade 7
Postboks 2672
DK-2100 København Ø